Solens dag i Pongal-festival

Mandag

I dag er hindu-høstfestens første egentlige helligdag og dagen skulle startes med manér. Sammen med min mor, Esther Fihl, deltog jeg i en husceremoni, inden solen stod op. På traditionel vis over åben ild i fyrfad blev Pongal-grøden kogt i indviede lerkrukker. Husets gud, Murughan, spiste den fine essens, og derefter kunne de velsignede deltagere nyde den grovere substans.

Af Ingrid Fihl Simonsen

I går aftes tog vi forskud på høstfestens festligheder og deltog i en Pongal function på byens flotte hotel i et af de gamle kolonihuse. Her var der linet op med stole og en lille scene, hvorpå traditionelle danse blev danset til trommerytmer, fløjtespil og sang, udført af unge tamilske musikstuderende.

Denne morgen var min mor og jeg inviteret hjem til en af fiskerkvinderne, Renugadevi (opkaldt efter guden Renugadevi), som min mor har kendt gennem mange år. Her skulle vi deltage i en privat ceremoni. Vi stod op kl. 5 og gik ned til tempelpladsen, hvor Renuga bor. På vejen beundrede vi de mange farverige mønstre, kvinderne var i færd med at male udenfor hytternes indgang, og vi mødte som sædvanligt mange glade ansigter, der lige ville hen og hilse på de coloured people, ("farvede" som de sjovt nok kalder os), der gik gennem gaderne i mørket.

Hos Renuga var der også dekoreret flot. Udover det store mønster foran indgangen, som ønskede forbipasserende Happy Pongal, var der tegnet små tegn på vægge og gulv inde i hytten, bl.a. svastika-tegn. Med hjælp fra sine to tvillingedøtre på 15 og sin yngste datter på 6 fik hun tændt op under velsignede lerkrukker indhyllet i planterne ingefær og tarok. Hun begyndte den traditionelle tilberedelse af Pongalen, som er en slags sukret risengrød med ristede rosiner og cashewnødder. Ilden, røgen og duftene gav en helt speciel stemning.

Da solen var stået op og maden klar, blev der stillet op til en ofring til ære for solen og husguden, Murughan, som har været den centrale husgud for familien i flere generationer. Guden fik serveret en portion af grøden, enkelte bananer og andre små tamilske lækkerier på et friskt bananblad omgivet af brændende olielamper, røgelsespinde og velduftende kranse bundet af blomsten jasmin. Murughan ville da spise den fine essens af maden og efterlade den grovere del til os andre. For hver deltager i ritualet foretog Renuga en kort velsignelse ved energien fra ild tændt på et fad, og vi fik en plet af rødt i pandens chantrapunkt. Derefter velsignede Renuga palmehyttens tre rum ved en sødlig duftende blanding af gløder og røgelse i en lille dekoreret skål.

Morgenceremonien var overstået, og vi trak os tilbage til hyttens hovedrum, hvor vi smagte Pongalen. Fjernsynet, et af rummets få inventarer udover en seng, et skab og husalteret, blev tændt. Der sad vi så, velsignede og mætte, og så den amerikanske tegnefilm Scooby-Doo i en tung duft af røgelse.

Ellers forløber livet i gaderne som sædvanligt med børns leg, hellige køer og tamilsk filmmusik, der strømmer ud fra husene med høj volumen. Rygter går om, at en tempelelefant vil besøge Tranquebar i aften i anledningen af solens helligdag, men intet vides med sikkerhed.