Kolonial skoletradition i TranquebarFølg med på www.skolemuseum.dk
Projekt ved Keld Grinder-Hansen, Dansk Skolemuseum
- Projektet har plads på Galathea3 og er finansieret af Bikubenfonden
Der eksisterer en bemærkelsesværdig koncentration af uddannelsesinstitutioner i dagens Tranquebar. Dette afspejler en stærk uddannelsestradition i området, som kan spores tilbage til den danske kolonitid og ankomsten af den dansk støttede Halle-Mission i 1706. Nogle årtier efter ankom en konkurrerende lutheransk mission – den herrnhutiske Brødremenighed -, som etablerede en missionsstation udenfor Tranquebar. I modsætning til andre danske kolonier (f.eks. Grønland og Dansk Vestindien) lykkedes det ikke Brødremenigheden at vinde kontrol med den lutheranske mission i Tranquebar, men måtte se sig slået af Halle-Missionen. Efterkommerne af Halle- Missionen - The Tamil Evangelical Church (TELC) – indtager stadig en central position indenfor uddannelse i det moderne Tranquebar, hvor kirken er ansvarlig både for grundskole og gymnasieundervisning (secondary school) samt et lærerseminarium i byen.
Målet med projektet er, at undersøge denne uddannelsestraditions historiske udviklingslinjer og forsøge at forstå årsagerne til den ekstraordinære og langvarige succes for den lutheranske mission i Tranquebar-området. Denne udvikling vil blive perspektiveret ved en sammenligning med udviklingen i andre danske kolonier (Dansk Vestindien, Island, Grønland) og den generelle udvikling i andre europæiske landes kolonier.
Resultaterne af projektet vil blive publiceret i en større videnskabelig artikel samt formidlet i kortere, populære artikler på internettet og i aviser og fagblade. |
Side 1 af 10 |
|
|
Foto: Ingrid Fihl Simonsen, aug. 2005
|