Kost og kultur. Diffusions- og innovationsstudier af dansk-indisk madtradition Læs Sabine Kargs blog fra Indien: www.kostogkultur.blogspot.com
Projekt ved Sabine Karg, Etnografisk Samling, Nationalmuseet
- Projektet har plads på Galathea3 og er finansieret af Bikubenfonden
Projektet omhandler vekselvirkninger mellem det danske og indiske køkken og de nye fødevarer og retter, som danske kolonister dels indførte i Tranquebars kolonisamfund dels formidlede tilbage til hjemlandet.
Tilvejebringelsen af madvarer, tilberedningen og selve måltiderne udgør en meget væsentlig del af vort dagligliv. Fødevarer og den måde, vi omgås dem på, repræsenterer således en central del af vor kulturarv. I kolonitidens Tranquebar lå der for danskerne et vigtigt økonomisk aspekt i handelen med krydderier. Kolonisternes samspil med såvel den fremmede indiske som den hjemlige danske befolknings madtraditioner og omgang med nye fødevarer udgør genstandsfeltet for nærværende projekt. Hvorledes blev f.eks. de nye fødevarer – danske, som udenlandske – accepteret og senere integreret i det traditionelle køkken i kolonien? Hvornår og hvor hurtig blev de nye krydderier integreret i det danske køkken? |
Side 1 af 4 |
|
|
Foto: Ingrid Fihl Simonsen, aug. 2005
|