Fiskersamfundet i Tranquebar – socio-økonomiske transformationsprocesser 1980-2010

Forskningsprojekt af Esther Fihl, Center for Komparative Kulturstudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Projektet har plads på Galathea3 og er finansieret af Bikubenfonden

Ligesom i den danske kolonitid består det nutidige Tranquebar stadig af en række forskellige kvarterer, som hver bebos af sin særlige kaste eller socio-religiøse gruppe. Den største af disse beboelseskvarterer er kystfiskernes. Den er situeret nord for den tidligere danske bydel og visse steder oven på resterne af bymuren, som i kolonitiden omgav byen.

På basis af mine tidligere etnografiske feltundersøgelser, som jeg påbegyndte i 1981 blandt fiskerne, ønsker jeg i dette forskningsprojekt at undersøge både de korte og mere lange socio-økonomiske forandringsprocesser, der er at spore i fiskernes måde at håndtere dagligdagen og dens problemer. Et stigende antal ugifte mænd har i de sidste 25 år brugt at forlade fiskerlandsbyen i Tranquebar for i et par år for at rejse til Malaysia, Singapore eller Saudi-Arabien for at finde arbejde, hovedsageligt lavt betalte jobs i byggeindustrien. Herfra har disse unge mænd ofte fungeret som forsørgere for deres familier tilbage i Tranquebar, som bidragydere til deres ugifte søstres medgift, og ofte har de sparet op til at kunne købe en båd med fiskerudstyr efter hjemkomsten til Tranquebar. Søger et større antal fiskere end før nye leveveje efter tsunami katastrofen, og har den betydet en intensivering af denne transnationale migration og fiskernes måde at håndtere ”økonomi” på?

Det er et spørgsmål, om fiskernes kasteråd stadig fungerer som en slags social foranstaltning, der deler hjælp ud til særligt trængende. Før tsunami katastrofen var rådets økonomi sikret gennem opkrævningen af en særlig skat på landet fisk og på indtægter fra bøder, som rådet idømte fiskere, der forbrød sig mod kastens regler. Fiskersamfundet har på den måde været kendetegnet af en stærk social identitet og af temporær eller permanent social udstødelse af dem, som overskred reglerne.

I hverdagen bestod livet på stranden i at tage sig af den landede fisk, eventuelt at tørre eller salte den før salg, og i at reparere nettene under ofte højlydt diskussion om rigtigt eller forkert i forhold til samarbejde i fiskeriet, relationer mellem kønnene eller generationerne og uddannelse af den yngre generation. Forhandlinger om kultur og identitet har altid stået på i fiskerlandsbyen og været en integreret del af fællesskabet – men antager disse forhandlinger og praksiser andre og nye måder i dag, hvor kontakten til den globale verden via migration, medier, turister og internationale NGO-er er mere markant?