Kvindelig overgangsrite i fiskersamfundet

Af Ingrid Fihl Simonsen

Endnu engang blev min mor, Esther Fihl, og jeg pludselig og ganske uventet inviteret med til en ceremoni i fiskerlandsbyen. Samme pige, i hvis separationsceremoni vi deltog 10 dage tidligere, skulle nu indvies til samfundet igen på traditionel vis. Hun skulle reintegreres på et nyt niveau.

I de fleste samfund markerer man et antal vendepunkter igennem en persons liv. De typiske er en babys velkomst til livet og samfundet, børns overgang til voksenlivet, indgåelse af ægteskab og endelig begravelsen. Man kan derfor sige, at denne unge piges gennemgang af menstruationsriten på mange måder svarer til konfirmationen i det danske kristne samfund.

I de fleste overgangsritualer er der tre faser: Den første er separationsfasen, hvor man bliver udpeget som en novice, der skal gennemgå en masse forberedelser og måske lære specielle regler. Derefter begynder anden fase, som ofte er en isolationsfase, hvor personen afskærmes fra resten af samfundet i en vis tidsperiode, og endelig den tredje fase, reintegrationsfasen, hvor personen bliver indviet i samfundet på ny i en ny aldersgruppe eller på et nyt samfundsniveau.

Vi ankom til familiens nybyggede hus, som stadig stod tomt og halvfærdigt. Her var der plads til, at kvindelige slægtninge og nabokvinder kunne udføre den traditionelle ceremoni for pigen. De deltagende kvinder blev budt velkommen med en kop kaffe samt velsignet og fik de sædvanlige røde og gule pletter i panden og nederst på halsen. I husets hovedrum stod kvinderne tæt pakket op ad væggene, og i midten blev der stillet en plastikstol frem, hvori der blev udbredt et silkeklæde. Foran blev lagt en stor, sort og oval stenkværn som symbol på kvindelighed. På den var der malet øjne, som skal skræmme de onde ånder væk. Ellers blev der linet op med fade med blomster og bananer, store olielamper og en skål med væske, farvet rød af tamarik-planten.

Pigen blev ført ind til alle kvinderne og sat på stolen. Hun var klædt i en flot silkesari, som kun voksne kvinder bærer ved specielle anledninger, og hun var behængt med guldsmykker. Der blev rettet på klæderne og makeuppen, så hun tog sig så smuk ud som mulig. Kvinderne stillede sig i en lang kø og skiftedes til at velsigne hende og give hende en gave. Nære familiemedlemmer kom med guldsmykker, som hun straks fik på. Specielt pigens morbror er forpligtet ved en sådan lejlighed. Som lykkevarsel og symbol på kvindelighed blev henholdsvis pulveriseret sandeltræ og rødt pulver anbragt i pigens pande og på hver hånd - så der var en hel plamage til sidst. Hver gæst hældte også små blomsterblade over hendes hoved. Tre fade med henholdsvis ild, bananer og blomster blev af tre kvinder ført om hendes hoved tre gange. Disse handlinger bliver også udført ved tilbedelsen af en hindugud ved en almindelig tempel- eller husceremoni, hvilket vil sige, at pigen i denne situation blev opløftet til en slags gudestatus. Skålen med den røde tamarikvæske, i hvilken der har været tændt ild i nogle flydende sprittabletter, blev smidt ud på gaden foran huset som lykkevarsel.

Da ritualet var udført, blev der på friske palmeblade serveret forskellige curry-retter, som kvinderne nød side om side i skrædderstilling på gulvet. Inden begivenheden var slut, fik gæsterne små gaver med hjem, der var sponsoreret af morbroren.

Side 18 af 25