Togtben 7 Cape Town – Perth

Dansk Kina-forskning

Et udpluk af igangværende forsknings-projekter:

* Jørgen Delman, Ph.D. og direktør for NIAS: JD ser i sin forskning på interaktionen mellem parti-staten og den stadig voksende private sektor. Fokus er på innovation i bio-tech industrier og service til disse industrier. Et andet hovedforskningsområde har været bonde-organisationer og styrkelsen af det civile samfund i landområderne.

* Vibeke Børdahl, seniorforsker ved NIAS: VB har i mange år forsket i den tusindårige kinesiske historiefortælletradition og er i dag beskæftiget med et projekt om den traditionelle mundtlige kultur i Asiens moderne medieverden med Yangzhou historiefortælling som case-studie. Hun undersøger samspillet mellem mundtlige og skriftlige traditioner i den kinesiske populærkultur, og de nye elektroniske mediers betydning for denne kultur.

* Cecilia Milwertz, seniorforsker ved NIAS: CM forsker, bl.a..i samarbejde med kinesiske forskere, i NGO´ers aktiviteter i Kina med fokus på kvinders organisering. Der er tale om et mangesidigt case-study af ikke-statslig aktivisme, aktivister og organisationsformer, og af hvordan grænser brydes i forholdet til parti-staten og skaber social forandring.

* Mads Holst Jensen, forskningsstipendiat ved NIAS: MHJ arbejder i øjeblikket med Corporate Social Responsibility i Kina. CSR er efterhånden blevet et vigtigt område for firmaer med interesser i Kina. Afstanden mellem idealerne i CSR og virkeligheden i den kinesiske produktionssektor udgør en kritisk forhindring for Kinas videre integration i de globale forsyningskæder, og MHJs forskning er en systematisk undersøgelse af de afgørende faktorer i denne diskrepans.

* Donald B. Wagner, seniorforsker ved NIAS: DBWs forskningsfelt er jern og stål i Kinas historie. Han har netop afsluttet et projekt om jern og stål i Kina, en teknologisk og økonomisk historie fra tidligste tid til det 20 århundrede for Joseph Needhams storværk ”Science and Civlization in China”, der udgives i Oxford. Derudover arbejder han med spørgsmål vedrørende brugen af arkæologisk materiale i studiet af Kinas historie.

* Mette Thunø, lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet: MT har særligt beskæftiget sig med migration og Kinas rolle i globaliseringen. Hvorfor opstår der mobilitet fra bestemte områder i Kina, hvilken betydning har nationalstaten i forhold til migration, og hvordan adskiller nutidige transnationale migrationsmønstre sig fra tidligere perioders? MT har fulgt indvandringen af kinesere til Danmark og forsker desuden i Kinas censurpolitik.

* Lektor Søren Clausen, Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet, har som sit særlige fagområde Kinas historie. Senest har han beskæftiget sig med vurderingerne af Mao Zedong og hans rolle i den kinesiske samfundsudvikling, samt kilderne til de biografiske fremstillinger.

* Professor Stig Thøgersen, Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet, har i sin forskning især beskæftiget sig med to områder, dels med et uddannelsessystem, der har sikret at langt størstedelen af kineserne kan læse, skrive og regne, hvilket er en væsentlig del af baggrunden for Kinas økonomiske succes gennem de sidste par årtier. ST har i sin forskning undersøgt, hvad uddannelse betyder for den enkelte, for familien og for lokalsamfundene.

Og dels har ST forsket i politiske modsætninger i Kinas landsbyer. Landsbyerne er et blødt punkt for Kinas Kommunistiske Parti, og ST har undersøgt, hvordan Kinas Kommunistiske Parti kontrollerer landområderne, hvordan bønderne gør modstand, og hvordan de lokale embedsmænd forsøger at styre udviklingen.

* Professor Anne Wedell-Wedellsborg, Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet: AWWs  primære forskningsområde er kinesisk litteratur og kultur, særligt, men ikke kun den moderne. Hun har sidst forsket i forholdet mellem individet og gruppen, som afspejlet i den kinesiske litteratur, med fokus på hvordan ”ensomhed/alenehed” opfattes og behandles. Derudover beskæftiger hun sig med mødet mellem vestlig og kinesisk tankegang og litteratur, som set fra både Europa og Kina, senest i forbindelse med oversættelsen af Kafkas værker til kinesisk.

* Morten Laugesen, ph.d.-studerende, Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet: ML forsker i politisk deltagelse i Kina i dag. Ph.d-projektet tager udgangspunkt i, hvad der ved første øjekast kan virke som et paradoks; nemlig at den autoritære kinesiske partistat har etableret en række samfundsmæssige institutioner, som giver befolkningen en lovmæssigt sikret mulighed for politisk deltagelse. I ph.d.-projektet ses nærmere på to af disse institutioner: 1) forskellige former for lokalvalg til ledende poster i de kinesiske kommuner, samt 2) et system af ’klagekontorer’ hvor befolkningen kan rette henvendelse til myndighederne og indrapportere lokale embedsmænds ulovligheder, eksempelvis tilfælde af magtmisbrug, korruption, overbeskatning, osv.

Lokalvalgene er med til at sikre mere åbenhed omkring udvælgelsen af embedsmænd på de laveste niveauer af det kinesiske statsapparat. Formålet med indførelsen har ikke været et ønske om at igangsætte en egentlig demokratiseringsproces, men bunder snarere i et håb om, at befolkningens deltagelse i udvælgelsen af lokale embedsmænd kan være med til at (gen)opbygge Kommunistpartiets politiske legitimitet. Argumentet for eksistensen af ’klagekontorerne’ er næsten identisk. ’Klagekontorerne’ giver befolkningen en forventning om, at partistaten tager hånd om deres problemer og irettesætter eller måske endda fjerner de embedsmænd fra deres poster, som forbryder sig mod samfundets love og regler.

Mens det ser ud til, at lokalvalgene mange steder faktisk har haft en positiv effekt, så er billedet markant anderledes med ’klagekontorerne’. Andelen af klagesager, som behandles, er forsvindende lille, og selvom det sker, at ’klagekontorerne’ giver klagerne medhold, så har ’klagekontorerne’, pga. den uhensigtsmæssige politiske struktur i Kina, sjældent mulighed for at iværksætte sanktioner overfor de embedsmænd, som forbryder sig mod loven. De seneste undersøgelser fra Kina viser derfor, at flere og flere er ved at miste tiltroen til systemet af ’klagekontorer’, hvilket på længere sigt kan føre til, at befolkningen mister tilliden til det nuværende regime, fordi det ikke er i stand til at løse de problemer, den enkelte kineser står overfor i hverdagen.

* Ane Bislev, ph.d-studerende, Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet: AB forsker i Mikrokredit og fattigdomsbekæmpelse i Kina. Over det meste af verden anvender man i dag mikrokredit i fattigdomsbekæmpelsesprojekter. Mikrokredit går i al sin enkelhed ud på at tilbyde små lån til fattige kvinder, der så bruger lånene til investeringer, som skal forøge familiens indtjening. Det har vist sig at være en god forretning at give lånene til kvinder frem for mænd, da kvinder dels er bedre til at betale lånene tilbage, dels er mere tilbøjelige til at sætte familiens velfærd først. Kvinderne organiseres i små grupper og holder hyppige møder for på den måde at hjælpe hinanden med at sikre, at lånene bruges produktivt og betales tilbage. Samtidig kan grupperne bruges til at skabe mere sammenhold og udveksle viden for derigennem at skabe en større mængde social kapital i lokalsamfundet.

Også i Kina spiller mikrokredit en stor rolle i forsøget på at komme den resterende fattigdom i landdistrikterne til livs, men desværre med blandede resultater. I projektet studeres fire forskellige typer mikrokredit i Sydvestkina, og det undersøges, hvorfor det har været så svært at få projekterne til at fungere. Dybest set stammer mange af vanskellighederne fra de forskellige dagsordner, der bringes i spil på én gang. Er formålet med lånene at skabe højere tilbagebetalingsrater, at forbedre kvindernes status i familien, at forbedre fattige familiers levevilkår eller måske ligefrem at skabe mere sammenhængskraft i landsbyerne? For at et mikrokredit-projekt kan gennemføres med succes, skal der være en klar overensstemmelse mellem projektets mål og de midler, der er afsat til det. I mange tilfælde har projekterne i Kina slået større brød op, end de kunne bage, og mange af de problemer projekterne i dag oplever skyldes denne uoverensstemmelse mellem mål og midler.

Mere at vide: Professor Anne Wedell-Wedellsborg, Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet, Tlf: 89 42 65 90 eller anne.wedell-wedellsborg@hum.au.dk

Dansk Forskning i Centralasien. Søren Haslund-Christensen og Ole Olufsen orienterer om Verner Jacobsen og Henning Haslund-Christensen.

Nationalmuseets Tranquebar Initiativ

Nationalmuseets Tranquebar Initiativ er et stort internationalt og tværfagligt projekt om den sydindiske lokalitet Tranquebar, som fra 1620-1845 var en dansk koloni, og som i dag med dets ca. 60.000 indbyggere er en del af staten Tamil Nadu. Det overordnede mål med initiativet, som omfatter ca. 30 del-projekter, er dels at bevare og formidle viden om den eksisterende fælles indisk-danske kulturarv, dels lave undersøgelser om det dansk-indiske kulturmøde før og nu, set ud fra såvel et dansk som et tamilsk perspektiv. Desuden er det ønsket at forsøge at forbinde og relatere historien til de sociale og kulturelle livsvilkår, som befolkningen i Tranquebar lever under i dag.  

En væsentlig pointe ved Tranquebar Initiativet er, at det er fælles dansk-indisk, hvorfor der står både danske og indiske forskningsinstitutioner og discipliner bag de enkelte 30 projekter, som hører under initiativet. En del af disse er klassiske forskningsprojekter, som skal undersøge forskellige aspekter vedrørende religion, mad, medicin, handel eller landbrugsressourcer i Tranquebar i dag eller tilbage i tiden. Andre projekter er mere praktisk orienterede, fx i forhold til restaurering af bygninger fra kolonitiden i form af indsamling af etnografisk materiale til brug for museumsudstillinger eller undersøgelser af den historiske udnyttelse af jorden frem til vore dage for at blive bedre i stand til at arbejde mod en bæredygtig udvikling.

Spørgsmål og socio-økonomiske problemer i forbindelse med sammenstødet mellem kulturarv og turisme, såvel som ændringer inden for landbrug og fiskeri i det moderne Tranquebar, kalder på grundige studier for at kunne forudse og undgå uønskede sideeffekter ved stigende turisme, ligesom også erfaringerne med genopbygning m.v. efter tsunamien i 2004 indgår i Tranquebar Initiativet.   

Initiativet bygger videre på mere end 30 års fornem tradition for dansk-indisk forskning inden for bl.a. kolonial økonomi, dansk handel, kolonial administration, missionsaktiviteter, shipping, arkitekturhistorie, moderne hverdagsliv, turisme m.v. Tranquebar Initiativet vil organisatorisk være forankret på Nationalmuseet med historiker ph.d. Einar Lund Jensen som projektkoordinator. Museumschef og leder af museets Forsknings- og Formidlingsafdeling, middelalderarkæolog Per Kristian Madsen er den overordnede ansvarlige, mens den faglige ledelse skal ligge i et forskningsprofessorat, som er tiltænkt antropologen, dr. phil. Esther Fihl. Blandt bidragyderne til Tranquebar Initiativet er Dampskibsselskabet NORDEN A/S, Galathea 3 og flere anonyme fonde.

I det følgende skitseres nogle udvalgte delprojekter under Tranquebar Initiativet.

Mere at vide: http://www.nationalmuseet.dk/sw22661.asp og projektkoordinator Einar Lund Jensen, Etnografisk Samling, Nationalmuseet, einar.lund.jensen@natmus.dk

* Kulturmødet i Tranquebar

Den danske koloni Tranquebar danner rammen om nordmænds og danskeres første systematiske møde med fremmede kulturer uden for Europa. Antropologen, lektor Esther Fihls forskningsprojekt har som overordnet tema det kulturmøde, som koloniaktiviteterne og ekspeditionerne uvilkårligt førte med sig i form af face-to-face kontakter og i form af de varer og genstande, der blev bragt hjem til det danske marked og til danske museer, her især Nationalmuseet. Ud fra kolonirapporter, rejseskildringer, missionsberetninger, dagbøger mv. analyseres forskellige sociale og kulturelle aspekter af kulturmødet mellem danskere og fremmede tilbage fra etableringen af dansk kolonialisme i 1600-tallet og senere danske opdagelsesekspeditioner til ukendte egne af kloden. Følgende spørgsmål behandles: Hvilke mentale billeder blev skabt af det kulturelt fremmede, og hvilken social praksis er disse billeder dels opstået inden for eller siden blevet en del af?

Den dansk-norske koloni Tranquebar på den sydindiske kyst blev etableret i 1620 som hovedkvarter for den danske ekspansion i Asien efter hollandske og engelske forbilleder. Den hidtidige historiske forskning har mest fokuseret på handelsmæssige og økonomiske forhold under dansk kolonialisme i Indien, mens dette projekt koncentrerer sig om at supplere dette billede med en undersøgelse af forholdene før og under kolonisationen set fra et tamilsk perspektiv.

Hvilke praktiske implikationer fulgte med de nordiske, koloniale aktiviteter, hvad var det for nogle socio-økonomiske og kulturelle forhold, der mødte de dansk-norske kolonisatorer, og hvilke lokale sociale og kulturelle forandringsprocesser skete i løbet af kolonitiden.

Mere at vide: http://komparativekulturstudier.ku.dk/forskning/aktuelle_projekter.doc/Indien.doc, og http://www.nationalmuseet.dk/sw22661.asp samt lektor, dr.phil. Esther Fihl, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, efihl@hum.ku.dk,

* Efter Tsunamien

I december 2004 ramte tsunamien Tranquebar, hvor 800 mennesker blev dræbt og især fiskernes og landarbejdernes områder ødelagt. Ph.d.-studerende Frida Hastrups antropologiske feltstudier i Tranquebar har vist, at mange af de hjælpeorganisationer, der strømmede til området efter katastrofen, primært ser det som deres opgave at slette tsunamiens fysiske spor, fordi det for organisationerne er disse, der hindrer en genetablering af det normale samfund. Hos den lokale befolkning tyder det dog på, at flodbølgen også sætter sig andre spor end de fysiske og blandt andet har medført forandrede måder at håndtere sikkerhed og risiko på.

Esther Fihl forskningsprojekt hos Carlsbergfondet, hvor Frida Hastrup fra 1. maj - 31. oktober 2005 var ansat som forskningsassistent, har dannet basis for at følge tsunamiens virkninger i 2005 og har haft til formål at indsamle og bearbejde etnografisk materiale om fiskerne i Tranquebar, efter at deres livsgrundlag med et blev taget fra dem. Projektet undersøger rekonstruktion som et socialt fænomen og belyser mere overordnet, hvordan et samfund reagerer på pludselige kriser.

Siden begyndelsen af 1980erne har Esther Fihl, gennem tilbagevendende etnografiske feltarbejder, beskæftiget sig med kystfiskerne i Tranquebar. Med Frida Hastrups feltarbejde i Tranquebar i februar og marts 2005, betalt af et anonymt amerikansk fond, er dette arbejde nu suppleret med nye data om, hvordan fiskerne selv håndterer genopbygningen af deres samfund, og hvorledes de interagerer med lokale og statslige indiske myndigheder, samt internationale interessenter.

Frida Hastrup har modtaget et 3-årigt ph.d.-stipendium hos Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og således fået mulighed for at arbejde videre med disse problematikker. De opdagelser, der knytter sig hertil, er desuden relevante i en større teoretisk sammenhæng, fordi de i bredere antropologisk forstand knytter an til spørgsmål om, hvordan mennesker genetablerer et hverdagsliv efter sociale og naturlige katastrofer.

Mere at vide:  http://komparativekulturstudier.ku.dk/forskning/aktuelle_projekter.doc/tsunami.doc. og http://www.nationalmuseet.dk/sw22661.asp samt ph.d.-studerende Frida Hastrup, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, hastrup@hum.ku.dk

* Restaurering af historiske bygninger

En del af de bygningsværker, der blev opført gennem Tranquebars 225-årige periode som dansk handelsstation, eksisterer stadig. Jerusalem Kirken og Zion Kirken anvendes fortsat af kristne trossamfund, også andre af de gamle bygninger er stadig i anvendelse, og Fort Dansborg og Landporten står tilbage som intakte beviser på den tidligere danske tilstedeværelse. De to sidstnævnte er inden for de seneste år restaureret med deltagelse af danske private interesser og midler. Nogle bygninger har imidlertid behov for at blive restaureret, blandt disse det såkaldte Guvernørens Hus, der var bolig for den danske guvernør fra slutningen af 1700-tallet og frem til overdragelsen af Tranquebar til England i 1845.

Guvernørens Hus var o. 1800 kendt viden om for sin pragt og sine arkitektoniske kvaliteter. Efter 1845 er den blevet anvendt til mange formål, bl.a. som saltlager, men har nu i en del år stået tom og er derfor forfalden. Der har i de seneste årtier været en del ønsker om at iværksætte en restaurering af bygningen, men bl.a. manglen på penge har været en hindring. Nu har Nationalmuseets af en anonym fond modtaget de nødvendige midler, og en restaurering af Guvernørens Hus indgår derfor som en del af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ. De indiske myndigheder er søgt om tilladelse til restaureringen, der skal ske i samarbejde med indiske samarbejdspartnere, der bl.a. skal sikre en fremtidig anvendelse og dermed vedligeholdelse af bygningen. Projektet vil være baseret på grundige forundersøgelser på grund af bygningernes komplekse arkitektoniske historie. Men en hurtig indsats er nødvendig, da bygningen bliver i en stadigt værre forfatning efter hver monsunperiode. 

Mere at vide: http://www.nationalmuseet.dk/sw22661.asp og museumsinspektør Kjeld Borch Vesth, Nationalmuseet, kjeld.borch.vesth@natmus.dk

Den marinebiologiske station i Phuket

Midtvejs mellem Burma i nord og Malaysia i syd ligger den thailandske ø Phuket i Andamanerhavet. På en 8,4 ha grund i det sydøstlige hjørne af denne ø påbegyndte danskere og thailændere i fælleskab opførelsen af en marinbiologisk station i 1969. Beslutningen var blevet truffet i 1968 i forlængelse af en fælles aktivitet i 1966, som gik under navnet 5. thai-danske expedition. I april 1971 var byggeriet så langt fremme, at stationen, der blev kaldt Phuket Marine Biological Center (PMBC), kunne tages i brug. I 1975 overtog thailænderne administrationen af PMBC, men det videnskabelige samarbejde fortsatte officielt indtil 2004, hvor den sidste aktivitet, sponsoreret af Danida, lukkede. Der er dog fortsat fælles thai-danske projekter og aktiviteter, men de financieres fra anden side. Samarbejdet har været eksemplarisk og har resulteret i et væld af internationale publikationer om stort set alle emner lige fra truede dyrearter og miljøundersøgelser til havets produktion. Det rige dyre- og planteliv er undersøgt på koralrev, i havbunden, i mangrover og havgræs-enge. Et stort plus er den omfattende reference-samling af lokal flora og fauna (mere end en kvart million individer). Bygningen blev givet som en separat gave fra Danida til PMBC i 1982. Samarbejdet er også blevet styrket gennem oprettelsen af en thai-dansk fond, der har HKH Prins Henrik og HKH Dronning Sirikit som protektorer.

Mere at vide: fil.dr. Jørgen Hylleberg, Marinøkologisk Afd.,Aarhus Universitet (der har været knyttet til centret, siden han startede som rådgiver udsendt af Danida i 1979). hylleberg@biology.au.dk

Det Danske Institut i Damaskus

Det Danske Institut i Damaskus er en selvejende institution, der officielt blev åbnet i november 2000. Instituttet har til formål at fremme det videnskabelige og det kunstneriske samarbejde mellem Danmark på den ene side og den arabiske og den islamiske verden på den anden side.

Instituttet er beliggende i en gennemrenoveret bygning i hjertet af den gamle by i Damaskus og ledes af en direktør, der ansættes af bestyrelsen for en periode af 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere op til 3 år.

Instituttet udlejer en række værelser til danske forskere, danske kunstnere eller andre, der ønsker at opholde sig på Instituttet for at gennemføre et projekt. Personer, der ønsker ophold skal henvende sig til direktøren på mail did@scs-net.org og i den forbindelse forklare, hvorledes et eventuelt ophold kan befordre det projekt, den enkelte ønsker at arbejde med. Personer, der opholder sig på Instituttet er forpligtet til på et seminar at fremlægge deres projekter for de øvrige gæster på Instituttet. Det Danske Institut i Damaskus opslår én gang om året et antal rejse-stipendier. Stipendier opslås i oktober med ansøgningsfrist i begyndelsen af december måned og svar i begyndelsen af februar det følgende år.

Instituttet afvikler løbende arrangementer af forskellig art rettet mod den syriske offentlighed, og disse arrangementer finansieres gennem tilskud af Kulturministeriets andel af Tips- og Lottemidlerne. Instituttet i Damaskus afholder også løbende internationale, videnskabelige konferencer.

Mere at vide: Instituttets hjemmeside på adressen www.damaskus.dk har en oversigt over de konferencer, work-shops, koncerter, udstillinger og seminarer, der er blevet afholdt siden Instituttet begyndte sin virksomhed i november 2000.

Det Dansk-Ægyptiske dialoginstitut i Cairo.

I forbindelse med regeringens arabiske initiativ, der blev lanceret i 2003, og som har til formål at udbygge de danske relationer til de enkelte stater i den moderne arabiske verden, etablerede Udenrigsministeriet i 2004 et dialoginstitut i samarbejde med Ægypten. Dialog-instituttet har til opgave på alle niveauer at fremme dialogen mellem den arabiske verden på den ene side og Danmark på den anden side.

Mere at vide: Jørgen Bæk Simonsen, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet, Tlf.: 35328909 eller jbs@hum.ku.dk

Side 8 af 19