Galathea 1 (1845-47)Den 14. maj 1845 modtog Det Kongelige Videnskabernes Selskab et brev fra kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store naturhistoriske interesse. Det var begyndelsen til den første Galathea-ekspedition.
I brevet stod blandt andet følgende: "Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Øer og navnlig de nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en videnskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturproducter og anvendelse til Dyrkning og handel." I sin instruks opfordrer kongen desuden selskabet til at udpege "Naturkyndige med disses medhjælpere".
Ekspeditionens hovedformål var - ud over undersøgelsen af Nicobarerne - at overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til det britisk-ostindiske kompagni, at udbygge Kina-handelen og at knytte nye handelstraktater.
Andre søfartsnationer havde allerede da udsendt kombinerede sømilitære og videnskabelige ekspeditioner, med Beagles togt som det mest kendte. Det var her, Charles Darwin lagde grunden til sin berømte og skelsættende bog om arternes oprindelse.
Eventyr og hård disciplin
Galathea-ekspeditionen blev organiseret på imponerende kort tid. Korvetten Galathea var ikke flådens største skib: Kun 43 meter lang og ved afrejsen fyldt til bristepunktet med 231 mand, 36 kanoner og proviant til et år. Der må have været trangt…
Galatheas jordomrejse var sin tids største eventyr - en ekspedition, som i sin opsætning brød alle kendte rammer og stadfæstede Danmarks position som en førende søfartsnation og til dels også kolonimagt.
Budgettet var stort - næsten en halv million rigsdaler svarende til tre pct. af statens årlige indtægt. Kommandørkaptajn Steen Billes beretning om den to år lange ekspedition er fascinerende læsning, et farverigt og detaljeret øjebliksbillede fra en svunden tid.
Det var en barsk rejse: 20 danske søfolk døde undervejs, nogle afmønstrede i utide, og Steen Billes disciplin var benhård - han veg ikke tilbage for at afstraffe folkene ombord med regulære pisk!
|
