Forskning og opdagelseOpdagelsesrejser og ekspeditioner har en lang tradition i Danmark. Lysten til at rejse ud og til at blive klogere ligger dybt i de fleste...
I 1619 sendte kong Christian IV Jens Munk med 63 mand og tre skibe på en farefuld ekspedition for at finde Nordvestpassagen - vejen nord om Amerika til Stillehavet. Kun et af skibene med Jens Munk og to mand vendte hjem til Danmark året efter - uden at have løst opgaven.
Senere sendtes flere skibsekspeditioner til fjerne og ukendte egne for at finde nyt land i Vestindien, Afrika og Asien, hvor Danmark oprettede kolonier.
I 1761 sendte kong Frederik V seks mand afsted på "Den arabiske Rejse" - den første opdagelsesrejse til vore dages Yemen. Kun geodæten Carsten Niebuhr vendte hjem i 1767 som eneste overlevende, og hans opdagelser satte på ny skub i interessen for verden uden for Danmark.
I 1800- og 1900-tallet udforskede danske ekspeditioner Grønland og Polarområdet, mens interessen for Asien gennem Ole Olufsens og Henning Haslund-Christensens ekspeditioner til Centralasien bragte ny viden og rige samlinger til Danmark.
På Nationalmuseet, De Naturhistoriske Museer, Moesgård, Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek m.v. findes i dag enestående skatte, som danske ekspeditioner har hjembragt gennem århundreder.
Galathea-ekspeditionerne
I den lange række af store danske ekspeditioner træder de to første Galathea-ekspeditioner særligt tydeligt frem. Dels på grund af deres format og udbytte, dels fordi de havde flere fælles destinationer, hvor udviklingen over et helt århundrede kunne måles.
Inden for navnlig havforskningen var Danmark hurtigere ude end de fleste andre europæiske lande, bl.a. fordi vi er en søfartsnation, og fordi der tidligt udviklede sig en tradition for tæt samarbejde mellem videnskaben og flåden.
Korvetten Galathea 1 sejlede på verdenshavene fra 1845 til 1847 på befaling af kong Christian VIII. Ekspeditionens hovedformål var ud over undersøgelsen af Nicobarerne at overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni, at udbygge Kina-handelen og at oprette nye handelstraktater.
Godt 100 år senere - fra 1950-52 - drog Galathea 2 på dybhavsekspedition, og de videnskabelige resultater her fra oversteg på mange punkter forventningerne. Blandt aktiviteterne på Galathea 2 var også etnografiske undersøgelser.
Ekspeditionen blev folkeeje, og mere end 20.000 danskere mødte op på Langelinie, da fregatten vendte hjem den 29. juni 1952.
Da årtusindskiftet nærmede sig - og dermed også 50-året for Galathea 2's afsejling fra Langelinie - opstod fra flere sider idéen om at søsætte en tredje Galathea-ekspedition. Det blev Morgenavisen Jyllands-Posten, der greb stafetten og udviklede et koncept, der med Galathea 3 som sejlende platform skulle samle forskning, opdagelse og formidling.
Projektet blev forelagt regeringen og har siden udviklet sig til et nationalt projekt med deltagelse af nogle af Danmarks stærkeste forskningsmiljøer og formidlingsaktører.
|
