Togtben 12 Christchurch – Valpariso

McMurdo Station

"En af de helt store "Gate ways" til forskningen i Antarktis går via McMurdo Station, der ligger på Ross Island i den sydligste del af Ross Havet. Ross Island domineres af den aktive vulkan Mt. Erebus, og der findes et mærkeligt plante- og dyreliv, som kun eksisterer pga. de høje temperaturer i de varme kilder på vulkanens sider. McMurdo Station ejes af USA og er bemandet året rundt med ca. 300 mennesker om vinteren og op til 1200 om sommeren.

Fra McMurdo udgår et stort antal forskningsprojekter, der beskæftiger sig med alt fra marinbiologi, herunder fisks kuldetolerance og pingviners dykningsfysiologi, over undersøgelser af "sydlys" og dynamikken i ozonhullet i atmosfæren, til indsamling af meteoritter på det polare plateau.

Ca. 30 km nord for stationen ligger Cape Evans, hvor Scotts overvintringshytte blev bygget og, yderligere nordpå ligger Cape Royds, hvor Schackletons hytte ligger ved siden af en Adelie-pingvinkoloni. Begge hytter ligger som tidskapsler, bevaret som da de blev forladt for ca. 100 år siden. Årsagen til at de er så velbevarede er, at luftfugtigheden og temperaturen er ekstremt lav i Antarktis, og forrådnelsesprocesser sker derfor uendelig langsomt. Faktisk ligger der stadig mumificerede hundelig i deres lænker, hvor de blev forladt af Scotts mænd ved Cape Evans.

Mere at vide: Lektor Hans Ramløv, RUC, hr@ruc.dk

Iskerne-boringer i Antarktis

Sammen med ni europæiske lande og E.U. er Danmark med i to ESF (European Science Foundation) organiserede dybde-boringer i Antarktis, hvor det med brug af dansk udviklede boreinstrumenter og teknik er lykkedes at nå ned til en dybde på 3270 meter, 900.000 år og ned gennem ikke færre end ni istider. Formålet med boringerne er, ligesom med boringerne i den grønlandske Indlandsis, at trænge ned i historien for bl.a. at blive klogere på fremtiden. Grunden til at man har kunnet nå så meget længere ned og tilbage i tiden skyldes, at det sner meget lidt i Antarktis (i Grønland sner det 10 gange så meget), hvorfor man forholdsvis hurtigere er nået igennem de tynde årlag og dermed har kunnet komme så langt tilbage i tid.

Mere at vide: Professor Dorthe Dahl-Jensen og lektor Jørgen Peder Steffensen, Is og Klimagruppen ved Niels Bohr Instituttet. www.iskerner.dk

Side 13 af 19