Kirsten Thisted, Lektor, Ph.d.
Københavns Universitet
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Afdeling for Minoritetsstudier
Leifsgade 33, 7. sal
2300 S
Kirsten Thisted (født 1957), mag.art. i nordisk litteratur, med speciale i
Holberg, 1985. Studerede herefter eskimologi og grønlandsk og var fra
1990-1993 adjunkt ved Institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik/Grønlands
Universitet. 1994 ph.d. på en afhandling om fortællestrukturer i grønlandsk
fortælletradition. Har tidligere modtaget forskningsstipendier fra
Carlsbergfondet og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland
(til bearbejdning og publicering af tekster fra den grønlandske
fortælletradition) og Statens Humanistiske Forskningsråd (til et projekt om
kulturmødet Danmark-Grønland, belyst primært gennem litterære kilder). Har
siden 1993 været tilknyttet Minoritetsstudier, tidligere under Institut for
Nordisk Filologi, nu Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier,
Københavns Universitet. Underviser og forsker i emner som sprog- og
kulturmøde, identitet og diskursanalyse, repræsentation og
postkolonialisme. Forskningsindsatsen ligger fortsat primært på den
grønlandske litteratur, suppleret med artikler om danske klassikere læst i
(postkolonialt) nysyn.
|
Side 3 af 3 |
|