De første dansk-indiske forbindelser

De første dansk-indiske forbindelser   

Af Tine S. Jensen

I 1617 ankom den hollandske gesandt Boshouwer til Christian. 4.´s hof og fremførte, at han var udsending fra Rajahen af Kandy på Ceylon. Rajahen, der havde problemer med portugiserne, skulle bruge militær støtte og ønskede til gengæld at indgå en handelspagt med danskerne om fri handel på øen. Christian 4., som den 17. marts 1616 havde oprettet sit dansk Ostindisk kompagni på opfordring fra to hollandske købmænd, så her mulighed for at få en god handelskontakt i Ostindien.
Christian 4. underskrev derfor den 30. marts 1618 en alliance- og handelskontrakt med Boshouwer.

Allerede den 29. november påbegyndte en flåde sin rejse mod Ostindien.
 
Den øverstbefalende på rejsen var en ung adelsmand ved navn Ove Giedde. Med på turen var også Boshouwer og Ostindisk kompagnis generaldirektør Roland Crappé.
Turen var lang og udmattende, og da Ove Giedde den 16. maj 1620 så Ceylon, var glæden stor. Glæden skulle imidlertid vare kort, for der gik ikke lang tid, førend Giedde måtte indse, at Rajahen af Kandy allerede havde sluttet fred med portugiserne og ikke længere indtog så stor en rolle som antaget. Rajahen nægtede desuden at bekræfte Boshouwers rolle som hans udsending og dermed heller ikke kontraktens grundlag.
 
I perioden fra den 17.-23. august forhandlede Ove Giedde med Rajahen, som stadig stod fast på traktatens ugyldighed. Han tilbød dog danskerne en overenskomst. Den 22. august 1620 blev en ny traktat underskrevet, hvori den danske konge lovede militær bistand, og Rajahen lovede danskerne et område ved navn Trincomalee på det nordlige Ceylon med ret til at bygge fæstning og kræve told. I sidste ende viste Rajahens løfte sig dog at være værdiløst.
 
Nogle måneder forinden var Roland Crappé sendt i forvejen og ankommet til den indiske Coramandelkyst. Han måtte der flygte fra portugiserne og havde, efter at hans skib Øresund var strandet, søgt ly hos Nayaken af Thanjavur, som han kendte fra et tidligere ophold i hollandsk tjeneste.
 
I september lagde Ove Giedde til ved handelspladsen Tharagambadi (danskerne kaldte den for Tranquebar), som betyder byen ved brændingen. Crappé kunne berette, at Nayaken var indforstået med at overlade Tranquebar til danskerne, hvis man ville drive handel. Han havde også givet Crappé løfte om, at man måtte bygge en fæstning og opkræve told. Giedde og Crappé forhandlede med Nayaken af Thanjavur, og der kom en traktat i hus den 19. november. I traktaten gav Nayaken tilladelse til at bygge fæstning, opkræve told og skat og udøve religion. Til gengæld skulle danskerne betale årlig tribut til Nayaken.
 
Giedde påbegyndte straks byggeriet af en fæstning, som han døbte ”Dansborg”. Inden Ove Giedde i februar 1621 begyndte sin hjemrejse, overlod han den fulde myndighed til Crappé. Giedde havde indset, at det ikke var muligt at vinde fodfæste på Ceylon, men at man havde opnået en god aftale med Tranquebar. Med tiden blev territoriet udvidet til også at indbefatte omkringliggende landbrugsjord.

Side 6 af 7