Rapport fra Chennai, uge 42

Den sidste uge i Indien begynder tidligt. Jeg skal nemlig besøge Arogyavaram Medical Center ved byen Madanapalle i staten Andhra Pradesh. Det er 270 kilometer fra Chennai og klares på syv timer i en bus! Så klokken fem mandag morgen står jeg på Chennais kæmpestore busterminal (verdens største, hævder Wikipedia). Lidt over middag er jeg fremme, men så har jeg også foretaget en rejse fra ét Indien til et andet. Der er himmelvid forskel på at køre ud af Chennai på den nyanlagte, firesporede ’National Highway 4’, forbi Nokia’s og Hyundai’s store fabriksanlæg (rygtet vil vide, at Vestas også har en fabrik i nærheden), og så at køre gennem det fattige landbrugsområde omkring Madanapalle. Selv om Madanapalle ligger under 200 kilometer fra Indiens boomende IT-hovedstad, Bangalore, er det uendelig svært at nogle spor af de sidste 10 års økonomiske vækst her. Det er påmindelse om, hvor skævt fordelt den økonomiske udvikling i Indien (stadig) er.

Når jeg skal besøge netop dette Sanatorium, skyldes det to forhold. For det første er der en ’dansk’ forbindelse, idet sanatoriets grundlægger og første leder var den danske læge-missionær, Christian Frimodt-Møller. For det andet har Arogyavaram spillet en fremtrædende rolle i tuberkulosebekæmpelsens historie i Indien. Det var det første sanatorium i Indien og gik for at være det bedste. Senere blev de første BCG-vaccinationer i Indien foretaget her, ligesom en række vigtige forskningsprojekter blev udført her, både i relation til BCG-vaccinen og de antibiotiske midler mod tuberkulose. Denne forskning blev udført mens Christian Frimodt-Møller’s søn, Johannes, var forskningsleder på stedet.

Jeg bliver godt modtaget og indlogeret på Sanatoriets spartanske ’Guest House’, hvor jeg – som de eneste udlændinge i miles omkreds – møder Lise og Thorsten. To danske medicinstuderende fra henholdsvis Syddansk og Aarhus Universitet på tre måneders uddannelsespraktik. Jeg finder ikke noget særligt i bibliotekets gemmer, men får talt med nogle af lægerne og set patienterne, der især lider af tuberkulose og HIV og ikke sjældent af begge dele. De to sygdomme hænger sammen, fordi den nedsættelse af immunforsvaret, som HIV forårsager, gør folk meget mere modtagelige for tuberkulose (som ofte ligger i kroppen som en sovende infektion og venter på, at immunforsvaret svækkes). Netop denne sammenhæng har betydet et alvorligt tilbageslag for kampen mod tuberkulose i de seneste årtier. Patienterne er ikke noget kønt. De er magre og udslidte, nogle af dem vejer blot mellem 20 og 30 kilo. Sanatoriet, der nu er omdannet til et hospital, lider under, at myndighederne ikke længere satser på sanatorier i kampen mod tuberkulose. Det skinner tydeligt igennem, at stedet mangler penge, og det kan være lidt svært at forstå, at nogle af tuberkuloseforskningens centrale forskningsresultater er kommet fra dette afsides sted midt i et Indien fattige landdistrikter.

Onsdag er jeg tilbage i Chennai, og skal holde en forelæsning på IIT. ’From Colonial to Post-Colonial Medicine – reflections on the case of Tubedrculosis’ hedder den, og der er mødt ca. 40 tilhørere op, spændende fra ’graduate students’ til ansatte. Forelæsningen forløber fint, der er en del spørgsmål, og det er en god måde, at afslutte opholdet på IIT.

Torsdag er sidste dag. Den bliver lidt hektisk, for jeg skal nå både forbi Tuberculosis Research Centre, arkivet og så skal jeg besøge et tamil-ugemasgasin – ’Kalki’ – for at få tilladelse til at sende en forskningsassistent ind og oversætte en række artikler, der indgik i debatten om BCG-vaccinen i 1955. Hvor jeg de øvrige dage fortrinsvis har benyttet mig af Chennai’s noget kaotiske, men dog fungerende offentlige transportsystem, flotter jeg mig denne sidste dag, og får Muralee til at arrangere en bil med chauffør hele dagen. Det kan gøres for godt 200 kroner og transporten noget nemmere.

Nu sidder jeg så med pakkede kufferter og kan gøre status. Turen har afgjort været en succes, for jeg har fundet mere relevant materiale end jeg havde turdet håbe på. Ikke mindst fandt jeg det, jeg havde håbet allermest på: kilderne til den indiske modstand mod ’den danske vaccine’ (en foreløbig analyse af modstanden vil snart blive lagt på denne hjemmeside). Derudover har de administrative kilder i arkivet ret uventet givet mig et interessant billede af provinsregeringens reaktion på modstanden. Jeg har også fået nyttige oplysninger om den store ’field trial’ i Tiruvallur og fået et indtryk af konkret tuberkulose-arbejde på Arogyavaram sanatoriet. Jeg kan med andre ord drage mod lufthavnen med en god fornemmelse af at komme hjem med materiale, som ikke lige kan downloades fra nettet eller bestilles via det nærmeste bibliotek. Forude venter den egentlige bearbejdning af dette materiale.

Side 8 af 8