Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

Plankton i tropiske have - vigtige veje i fødenettet

Vi har valgt at koncentrere vores forskning i emner omkring udvalgte grupper af organismer, og vi benytter os af en række forskellige metoder der både omfatter opmålinger med teknisk udstyr, indsamling af organismer og eksperimentelle forsøg.  Hvert af emnerne vil give os ny viden om hvordan økosystemet fungerer i  tropiske områder, men herudover vil arbejdet bidrage til den generelle forståelse for den biologiske omsætning i havene.  

Emnerne er følgende 1) Områdets oceanografi 2) Betydningen af UV stråling for dybdefordelingen af plankton 3) Pico-plankton 4) Marin sne og appendikularier 5) Dyreplankton og 6) Fiskelarvers rolle. (emnerne er beskrevet næremere i underpunkter her til højre)>>>

 

Vores indsamling foregår hovedsagligt langs et snit ud for byen Broome ved nord-Australien (vist med rød streg på billedet her til højre)>>>>>

Dette snit dækker forskellige oceanografiske og biologiske miljøer, og vi vil koncentrere os om et front-påvirket område, ved ca. 60 m vanddybde, et område hvor kontinent-skrænten starter, ved ca. 200 m vanddybde, og et oceanisk område længst ude fra kysten, ved stor vanddybde. Over undersøgelsens ca. 10 døgn vil vi besøge en række stationer på snittet og ved hver af disse gennemføre en lang række indsamlinger og opmålinger.

Udskriv side Side 1 af 7 Næste side: Områdets oceanografi
  

Transect


 
 
Galathea3