Klimaændringer og tilpasning

De globale klimaændringer, som har fundet sted, og som forventes at accelerere i de kommende årtier, har selvsagt store konsekvenser for (mere eller mindre) isolerede ø-samfund, som dem CLIP undersøger. Atollen Ontong Java må formodes at være særligt sårbar overfor en havspejlsstigning, mens Bellona og Tikopia, som ligger på de tropiske cykloners hovedvej, er følsomme over for en forøgelse af cyklonernes intensitet. Alle øerne er omgivet af koralrev, som har stor betydning for fiskeriet og som kystbeskyttelse. De er også mulige turistattraktioner. Derfor er alle øerne følsomme over for ændringer i havvandets kemi (surhedsgrad) og temperatur, som forventes at påvirke revenes helbredstilstand negativt.

CLIP vil anvende historiske klimadata i kombination med en regional klimamodel, der udvikles af DMI, og oplysninger fra ø-boerne om deres oplevelse af klimaforandringer til at danne et billede af klimaændringer, før, nu og i fremtiden. Men betydningen af disse klimaændringer kan kun vurderes hvis de ses i sammenhæng med alle de aktiviteter, som udgør ø-samfundenes overlevelsesgrundlag: Det drejer sig selvfølgelig særligt om landbrug og fiskeri samt i et vist (og foreløbig temmelig begrænset) omfang turisme. CLIP vil derfor søge at ’oversætte’ de umiddelbart observerede eller forventede klimaændringer til konsekvenser for økonomi og levevilkår ved at udnytte den viden som landbrugs- og levevilkårs-/migrations-studierne i CLIP indsamler. På de enkelte øer har man hidtil og vil givet vis i fremtiden kollektivt tilpasse sig disse effekter. Det kan fx ske gennem udbygning af kystsikringen, som det sker på Tikopia, eller etablering af en bedre vandforsyning.

De enkelte husstande på øerne påvirkes forskelligt af klimaændringer, afhængigt af deres adgang til ressourcer og afhængighed af landbrug og fiskeri, og deres evne til og mulighed for at tilpasse sig vil også være vidt forskellig. Gennem CLIPs spørgeskemaundersøgelse, der dækker op til 50 % af husstandene på de enkelte øer, indsamler vi oplysninger der vil kunne belyse husstandenes tilpasnings-muligheder. Det er vores forventning at øerne har sociale organisationsformer, som formindsker den enkelte husstands risiko for at miste alt i forbindelse med fx cykloner. Man deler således fiskefangst, og landbrugsjord er ikke privateje, men fælles for ’klaner’. CLIP vil undersøge ændringerne i disse organisationsformer og vurdere deres betydning for følsomheden over for klimaændringer. Af mindst lige så stor betydning er givet vis det netværk af migranter, der rækker ud over øen. Alle tre øer har tætte forbindelser til bosættelser andre steder i Salomon-øerne, domineret af folk fra de tre øer. For Ontong Java’s vedkommende er der en stor koloni i hovedstaden Honiara, mens Tikopia har datter-landsbyer på Russell Islands og Makira. I forbindelse med at Tikopia i 2003 blev ramt af én af de voldsomste tropiske cykloner der nogensinde er registreret, var hjælpen fra dette ’netværk’ af stor betydning for genopbygningen.

Samtidig er det klart at øernes, og de enkelte husstandes, grad af integration i en større økonomi kan tænkes at være af væsentlig betydning for tilpasning til klimaændringer. Imidlertid er der ikke meget positivt at sige om de tre øers eksport: Bellona og Ontong Java har tidligere tjent penge på kopra (tørret kokoskød), men verdensmarkedsprisen er lav, markedet er brudt sammen og for Bellonas vedkommende er produktionen sat tilbage af flere cykloner. For Ontong Java’s vedkommende har søpølser været en vigtig eksportvare, men ’overfiskning’ har medført et forbud mod denne eksport. Så der er ikke rigtigt nogen ’buffer’ mod effekten af klimaændringernes effekter på økonomien. På sigt kunne turistindtægter blive væsentlige, i det omfang de vil være uafhængige af klimaændringer. Desværre udgør såvel mere intensive cykloner som forsuring af havvand (med store mulige konsekvenser for koralrev) væsentlige trusler mod turistsektoren.

Generelt er det CLIPs hensigt at undersøge hvilken betydning både den interne sociale organisation og integrationen i en større social og økonomisk, national eller international, sammenhæng. Vi vil undersøge dette på såvel ø- som husstands-niveau, og med reference til både ’korte’ tidshorisonter på få årtier og ’lange’, op til de 100 år, som er den gængse tidshorisont for klimaprognoser. I dette lange tidsperspektiv spiller husstande og enkeltindivider en mindre rolle, og fokus vil være på ø-niveauet og på national politik på klimaområdet.