Jordbundsundersøgelser

For at bidrage til forståelsen af de landbrugsmæssige produktionsvilkår på de tre øer som CLIP arbejder med bliver der taget en række jordbundsprøver fra forskellige marktyper. Prøverne bliver blandt andet analyseret for mængden af plantetilgængelige næringsstoffer og vandretention, med henblik på at bestemme hvilke jordbundsmæssige faktorer der begrænser landbrugsproduktionen. For at få en grundlæggende forståelse af jordbundsforholdene på øerne bliver der desuden gravet en række dybe jordprofiler på forskellige jordtyper.

Udgangsmaterialet for jordbundsdannelsen på de tre øer er af meget forskellig karakter: Bellona er en hævet atol hvor den tidligere lagune nu er opfyldt af fosfatrigt guano, Ontong Java er en atol der primært består af koralsand, mens Tikopia er en vulkanø med et udgangsmateriale bestående af 80.000 år gammelt lava. Den jordbundsmæssige basis for landbruget på de tre steder er derfor grundlæggende forskellig og mens bønderne på Ontong Java står overfor problemer som saltintrusion på markerne og generel lav jordbundsfertilitet er udfordringerne på Bellona snarere knyttet til variationer i vandretention på de forskellige jordtyper og muligvis til mangel på et eller to specifikke næringsstoffer. På Tikopia har der været problemer med saltintrusion i forbindelse med oversvømmelse under cykloner, men ellers er forventningen at jorden på Tikopia er af en yderst frugtbar beskaffenhed.

Jordbundsundersøgelserne på Bellona er netop overstået og omdrejningpunktet for disse har været at tage en række jordbundsprøver på steder, hvorfra der også blev taget prøver i 1965 samt nogle helt nye prøver repræsenterende øens to mest udbredte jordbundstyper og de dominerende arealanvendelser. Ideen med at gensample prøverne fra 1965 er at undersøge hvad der i mellemtiden er sket med jorden og hvordan eventuelle ændringer i jordens kvalitet relaterer sig til forskellige arealanvendelser. Inden vi forlod Danmark var prøvetagningspunkterne fra 1965 blevet afsat på et kort, digitaliseret og herefter lagt ind på en GPS, hvilket gjorde, at vi i felten kunne genfinde punkterne med ca. 5 meters nøjagtighed. Prøvetagningen blev kombineret med interviews med bønderne, som blandt andet blev spurgt om arealanvendelsen på prøvetagningspunkterne de seneste 5 år samt om deres egen mening om jordens kvalitet. Den overordnede arealanvendelse længere tilbage i tiden kan bestemmes ud fra satellitbilleder og luftfotos.

For at undersøge hvordan arealanvendelsen på kortere sigt påvirker forskellige jordbundstyper, blev der taget prøver fra nyetablerede yamsmarker, fra kokospalmeplantager, fra områder med 3-5 årig brakvegetation samt fra marker hvorpå der dyrkes sødekartofler for andet år i træk. Da yamsen er en næringsstofkrævende afgrøde har jorden typisk været braklagt mindst 5 år forud for etableringen af en yamsmark, hvorfor jorden på disse marker forventes at være af høj kvalitet. Jorden hvorpå de mindre krævende sødekartofler dyrkes bliver typisk anvendt flere år i træk med risiko for at den bliver så udpint at brakvegetationen efterfølgende har svært ved at etablere sig. Udbredelsen af de mindre arbejdskrævende sødekartofler er stigende og det er derfor interessant at undersøge hvad der præcist sker med jordens fertilitet efter dyrkningen af disse og hvordan problemet eventuelt ville kunne afhjælpes.