Ph.d.-forsvar

Niklas Thode Jensen, som er inviteret med på den landbaserede Galathea3-platform i Tranquebar med et projekt om Videnskab, medicin og videnskabelige netværk i kolonitiden, forsvarer sin ph.d.-afhandling ”For slavernes sundhed. Sygdom, sundhed og koloniadministrationens sundhedspolitik blandt plantageslaverne på St. Croix, Dansk Vestindien, 1803-1848.

Forsvaret finder sted tirsdag den 31. oktober kl. 13 præcis på Medicinsk Museion, Bredgade 62

Forsvarshandlingen ledes af docent Karl-Erik Frandsen (Københavns Universitet).

Bedømmelsesudvalget består af lektor Anne Løkke, formand (Københavns Universitet), arkivar Erik Gøbel (Rigsarkivet) og professor Jan Sundin (Linköping Universitet).

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten, samt på Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 80, 2300 København S.

Pisk eller gulerødder?

I perioden 1803-1848 fik slavernes sundhed central betydning for de dansk-vestindiske plantageejere og koloniadministratorer på øen St. Croix. En overdødelighed i slavebefolkningen truede med at skabe mangel på arbejdskraft. Ny import af slaver fra Afrika kunne ikke afhjælpe problemet, da importen var blevet forbudt. Historiker Niklas Thode Jensen fra Saxo-Instituttet undersøger i en ny ph.d.-afhandling, hvordan sundhedsforholdene var blandt plantageslaverne på St. Croix. Han analyserer bl.a. de tre vigtigste af de sundhedspolitiske initiativer, som den lokale koloniadministration forsøgte at gennemføre for at forbedre slavernes sundhed.

Motionscentre, frugtordninger og gratis influenzavaccinationer til ansatte er bare et par af de tiltag, som stadig flere danske virksomheder søsætter for at nedsætte deres medarbejderes sygefravær. Manglen på arbejdskraft gør det endnu mere nødvendigt at holde de arbejdende raske. Historisk set er det dog langt fra noget nyt fænomen, at der iværksættes sundhedsforbedrende foranstaltninger for at sikre, at arbejdet bliver udført.

For slavernes sundhed

I begyndelsen af 1800-tallet satte en gruppe danskere på den anden side af kloden fokus på de arbejdendes helbredstilstand. Her var der dog tale om ganske andre initiativer målrettet mod en helt specifik gruppe mennesker. I perioden 1803-1848 fik slavernes sundhed nemlig central betydning for de dansk-vestindiske plantageejere og koloniadministratorer på øen St. Croix. Årsagen var, at overdødeligheden i slavebefolkningen truede med at skabe mangel på arbejdskraft. Ny import af slaver fra Afrika kunne ikke afhjælpe problemet, da importen var blevet forbudt.

Historiker Niklas Thode Jensen undersøger i ph.d.-afhandlingen ’For slavernes sundhed’, hvordan sundhedsforholdene var blandt plantageslaverne på St. Croix. Han analyserer derefter de tre vigtigste af de sundhedspolitiske initiativer, som den lokale koloniadministration forsøgte at gennemføre for at forbedre slavernes sundhed.

Kampen om kroppen

Niklas Thode Jensens analyse afslører, at der udspillede sig en kontinuerlig konflikt om magten over slavernes sundhed mellem hhv. koloniadministrationen, plantageejerne og slaverne. Koloniadministrationens vigtigste sundhedspolitiske initiativer foregik inden for områderne ernæring, vaccination mod kopper og fødselspraksis. På fødselsområdet forsøgte administrationen på St. Croix fx at forbedre det eksisterende jordemodervæsen for ad den vej at sænke den store børnedødelighed. Initiativet blev en meget begrænset succes, fordi slaverne ikke ville acceptere indblanding i deres traditioner omkring fødsler. Her kunne slavernes sundhed ikke dikteres – den måtte forhandles.

Side 4 af 4