Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

Tranquebars historie før, under og efter det danske kolonistyre - et undervisningsprojekt

Projektansvarlig: Dansk Skolemuseum ved museumschef, ph.d. Keld Grinder-Hansen

  • Projektet er finansieret af Bikubenfonden og har plads på galathea3 ekspeditionen.

Projektet gennemføres med indiske samarbedspartnere.

En undervisningsudstilling oprettes på den gamle danske fæstning Dansborg i Tranquebar, der skildrer Tranquebars historie før, under og efter det danske kolonistyre.

Målet med projektet er:

  •  At etablere en udstilling, som vil give lokale skoler mulighed for at inddrage Tranquebars historie og de bevarede monumenter fra kolonitiden på en kvalificeret måde i undervisningen
  • At producere undervisningsmaterialer som supplement til udstillingen på engelsk, tamilsk og dansk.
  • At etablere et formelt træningsprogram for lokalguider, der vil muliggøre, at der kan gennemføres professionel guiding af skoleklasser og andre grupper rundt i den historiske bykærne i Tranquebar og gennem udstillingen på Dansborg

Udarbejdelse af udstilling, undervisningsmaterialer og træningsprogram for historiske lokalguider vil blive gennemført i tæt samarbejde med de indiske antikvariske myndigheder og de lokale skolemyndigheder og skoler,
Udstillingen planlægges til først og fremmest at bestå af plancher (fotografier og tekst), rekonstruktioner og kopier af historisk genstande. På grund af de vanskelige klimatiske bevaringsforhold for museumsgenstande, samt det lave sikkerhedsniveau på Dansborg vil anvendelse af originalt genstandsmateriale i udstillingen være problematisk.

Udskriv side Side 1 af 4 Næste side: The History of Tranquebar before, during and after Danish rule – an educational project
  

børnehavebørn

Foto: Ingrid Fihl Simonsen, aug. 2005


 
 
Galathea3