Tsunamien i Tranquebar - social rekonstruktion og opfattelser af risiko

Projekt ved Frida Hastrup, Center for Komparative Kulturstudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Forskningsprojektet har plads på Galathea3 og er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Legater til rejse og feltarbejde er modtaget fra Kronsprinsens Fond og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier samt TK Foundation

I december 2004 ramte tsunamien Tranquebar, hvor 800 mennesker blev dræbt og især fiskernes og landarbejdernes områder ødelagt. Feltstudier i Tranquebar har vist, at mange af de hjælpeorganisationer, der strømmede til området efter katastrofen, primært ser det som deres opgave at slette tsunamiens fysiske spor, fordi det for organisationerne netop er disse, der hindrer en genetablering af det normale samfund. Med dette synspunkt er rekonstruktion en ensrettet og ophobende proces, der bevæger sig fra kollaps mod normalitet, i takt med en materiel rekonstruktion. Hos den lokale befolkning tyder det dog på, at flodbølgen også sætter sig andre spor end de fysiske og blandt andet har medført forandrede måder at håndtere sikkerhed og risiko på. Dette projekt undersøger rekonstruktion som et socialt fænomen og belyser mere overordnet, hvordan et samfund reagerer på pludselige kriser.

Projektet baserer sig på feltarbejde i Tranquebar og fokuserer på, hvorledes aktører, NGO’er og lokale autoriteter strategisk bruger skildringer af tsunamien i udvælgelse af legitime modtagere af den humanitære bistand. Med udgangspunkt i, at rekonstruktionen i Tranquebar rækker langt udover den materielle genopbygning, vil dette projekt søge en forståelse af alle tsunamiens effekter lokalt og en teoretisk indsigt i kulturelle reaktioner på katastrofer.

Man kan betragte katastrofer, ikke blot som enkeltstående begivenheder, der kan afgrænses i tid og rum, men derimod som processer hvis virkninger kan slå igennem over et stort spænd i tid og fx forandre uddannelsesmønstre, økonomi, social status, samt opfattelser af fremtidige risici. Frygten for nye katastrofer og forsøg på forebyggelse er dermed nogle af tsunamiens implicitte konsekvenser, som de aktører der er involveret i rekonstruktion må forholde sig til. Derfor kan opfattelsen af rekonstruktion som materielt fremskridt ikke stå alene.

Selv en så globalt eksponeret katastrofe som tsunamien er altid også lokal. Dette projekt prøver at gå bag om et mediebillede, der ofte ikke har plads til de berørtes fortolkninger og til formidling af svære og langlivede sammenhænge mellem økonomiske, sociale og kulturelle forhold. Et perspektiv i projektet er at analysere forholdet mellem verdensomspændende mediebegivenheder og deres lokale omsætning og effekt. Disse to dimensioner kan støde sammen, når NGO’er strømmer til et katastrofeområde. Det er derfor et af projektets mål at belyse en nødhjælpsindsats, der i sjælden grad har mobiliseret verden, og muliggøre forbedringer i denne ved at tage katastrofen alvorligt som andet og mere end en afgrænset begivenhed, der hurtigst muligt skal annulleres.

Ph.d.-vejleder: Esther Fihl