Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

Monsunregnen står ned i tove

Frida Hastrup har nu foreløbigt været 4 måneder i Tranquebar, hvor hun
udfører antropologisk feltarbejde omkring tsunamiens langsigtede kulturelle
eftervirkninger. Nils Finn Munch-Petersen har tilbragt en uge i Chennai med
forhandlinger og møder omkring turismeprojektet og er nu på vej til
Tranquebar for at lave forundersøgelser i et par måneder. Begge beretter om
den kraftige monsunregn.

---

Af Frida Hastrup og Nils Finn Petersen

Frida: Jeg skriver fra et meget vådt Tranquebar. Jeg har lige været igennem
den nu næsten rituelle øvelse med at tørre vand op, som strømmer ind under
vinduerne i mit værelse, når regnen står lige på. Selvom jeg bor ganske
godt, de lokale  forhold taget i betragtning, så får jeg således en lille
snert af problemerne ved regntiden, hvilket sikkert er meget sundt. I de
midlertidige huse bygget efter tsunamien er det kaos for folk, for hele
området er forvandlet til en stor mudderpøl...

Nils Finn: Jo, det regnede virkelig! Det har været styrtende monsunregn. Her
i Chennai fik vi 8 cm regn på 24 timer, mens nogle byer længere nede af
kysten fik 14 cm... Gaderne i Chennai blev til små floder, men det er
accepteret under monsunen, at man kommer til møder i våde bukser. Men jeg
har fået anskaffet en bred vifte af litteratur og haft møder med Tourism
Department, Sec. of Information & Tourism, Forestry Department og et
personligt møde med turismeministeren. Her er meget vådt og mængder af små
ubehagelige myg; men det har jeg prøvet før. - Så alt står vel til.

Udskriv side Forrige side: Katastrofer og mediebegivenheder Side 5 af 6 Næste side: Stemningsrapport fra Tranquebar, Sydindien
  
 
 
Galathea3