Status, forskning

Februar 2007

Dato 27.2.2007

I det følgende præsenteres tilbagemeldinger fra et udsnit af de Galathea 3-forsknings-projekter, der helt eller delvist er gennemført.

Nye arter
Blandt de store forskningsmæssige begivenheder på ekspeditionen er fundet af en ny fiskeart ved Antarktis for nylig. Der er tale om en art ålekvabbe, som blev fanget på 1100 meters dybde ud for Den Antarktiske Halvø, og forskerne på projektet – Dybvandsfisk ved Antarktis – polare fisks evolution v/ PhD Peter Rask Møller, Zoologisk Museum - mener, at der i det indsamlede materiale kan være flere ukendte arter.

Også projektet Parasitter i dyreplankton v/ lektor, PhD Alf Skovgaard, Københavns Universitet, har fundet mindst én ny art, og der er desuden fundet 2-3 slags parasitter, som er kendte, men hvor man i dag ikke ved, hvilken type organismegruppe, de tilhører. Disse er ved at blive analyseret, og det vil tage nogen tid endnu, før de endelige resultater foreligger.

Blandt de landbaserede projekter, som allerede nu er gennemført, er Ingefær på tropiske øer. Det ledes af tropebotanikeren, PhD Axel Dalberg Poulsen. Han har netop med stor succes afsluttet sit feltarbejde, som omfatter indsamling af ingefær i Salomonøerne og Papua New Guinea. Det er således lykkedes Dalberg Poulsen at finde ikke færre end fem arter af ingefær, som ikke hidtil har været beskrevet af videnskaben.

Roseobacter
Desuden har et af de store, gennemgående projekter, Roseobacter – Havets Stjerner, gjort særdeles spændende fund. Det ledes af professor, PhD Lone Gram fra Danmarks Fiskeriundersøgelser og har til formål 1) at undersøge, om dominans af bakteriepopulationer forskellige steder i oceanet kan korreleres til bakteriernes evne til at danne biofilm (fasthæftes) og/eller danne antibakterielle stoffer - og 2) at undersøge, om nogle af de marine antibakterielle stoffer, der findes, har teknologisk potentiale som fx desinfektionsmidler, antifouling komponenter, fødevarekonservering eller måske som nye antibiotika. Lone Gram skriver i sin afrapportering, at ”Projektet har haft langt større ”scorings-rate”, dvs. fund af bakterier, der hæmmer andre, end forventet. Især synes undersøgelse af de såkaldte biolfilmprøver (bakterier, der er fasthæftet på overflader) at give meget høje forekomster af bakterier, der kan hæmme andre”, og videre at det er ”meget sandsynligt, at der i den bakteriestamme-samling, der hjembringes, gemmer sig nye arter eller endog nye slægter af bakterier”.

Kulstofprojektet
Det største projekt på VÆDDEREN er Kulstofprojektet (The marine carbon cycle form North to South along the Galathea route), som ledes af professor, PhD Katherine Richardson, der pr. 1. februar 2007 er tiltrådt stillingen som prodekan for formidling på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Også dette projekt forløber planmæssigt. Det er med fra start til slut og undersøger det marine kulstofkredsløb på hele ruten. Omkring halvdelen af den CO2, vi har udledt siden industrialiseringen, er indtil videre blevet optaget af havet, så havene har hjulpet os af med en stor del af drivhusgasserne. Men man ved endnu ikke så meget om processerne i de øverste vandlag - navnlig ikke ude på de åbne oceaner. Med Galathea 3 har forskerne fået en enestående mulighed for at foretage ensartede, kontinuerlige målinger af kulstofomsætningen langs hele ekspeditionens rute, og de ca. 30 projektmedarbejdere, der indtil videre har været med ombord, har indsamlet store mængder data, som kan blive et værdifuldt bidrag til en bedre forståelse af havenes rolle i forhold til en af vor tids største udfordringer: Den globale opvarmning.

Geologi i Great Australian Bight
Blandt de afsluttede projekter er det geologiske projekt Cool-water carbonate mounds at the shelf break of the Great Australian Bight, som havde et meget vellykket forløb, og som var genstand for omfattende medieomtale, mens det pågik.

Projektet løb af stabelen fra 23. november til den 7. december 2006. Lektor, PhD Mads Huuse fra University of Aberdeen beskriver forløbet:

”Vi startede med to dages multibeam-kortlægning af et 900 km2 stort område af den australske havbund langs shelf-kanten i Great Australian Bight. Dette afslørede den hidtil ukendte detail-morfologi af koldtvandskarbonatbankerne, som vi var sejlet ud for at undersøge. De viste sig at være op til 10 km lange, få hundrede meter brede og op til 70 meter høje med et markant strømlinet udseende, der indikerer aflejring af hastigt strømmende vand på langs af shelf-kanten. Dernæst udførte vi seismiske undersøgelser, video-optagelser og bundskrab samt kernetagning. Vi opnåede en stor mængde videofilm og skrab med koraller, bryozoer, svampe, søpindsvin, slangestjerner, orme, skaller og andre organismer fra toppen og siderne af bankerne. Nu resterer et længerevarende arbejde med analyse af vores prøvemateriale og processering af de seismiske data. Hidtidige resultater er præsenteret ved CSIRO og University of Tasmania (begge 7. december 2006) samt British Sedimentological Research Group årsmøde i Aberdeen (18. december 2006)”.

DOM-projektet

Et andet af de gennemgående projekter kunne ligeledes halvvejs igennem ekspeditionen melde positivt tilbage. Det drejer sig om det såkaldte DOM-projekt (Dissolved Organic Matter) med den danske titel Et globalt perspektiv på opløst organisk stof og verdens mindste organismer, som ledes af seniorforsker, adjungeret professor, PhD Stiig Markager fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Projektets formål er at undersøge den globale fordeling af opløst organisk stof. Analyserne kan ikke gennemføres, før skibet er tilbage i Danmark i slutningen af april, men projektlederen kan allerede nu konstatere, at der er lovende resultater i prøverne: ”F.eks. laver vi nogle forsøg, hvor vi undersøger, hvor hurtigt opløst organisk stof nedbrydes i vand under naturlige forhold, og efter at vi har tilsat ekstra kvælstof til prøverne. Resultaterne viser, at i store dele af oceanerne sker nedbrydningen hurtigere, når vi tilsætter kvælstof til prøverne. Det svarer lidt til en kompostbunke hjemme i haven: Kommer man kun græs og gamle blade i, sker nedbrydningen langsomt, og tingene forsvinder ikke. Tilfører man ekstra kvælstof, f.eks. gødning eller hønsemøg, sker omsætningen langt hurtigere, og kompostbeholderen er hurtigt klar til at modtage nyt affald. Vores forsøg viser således, at havene fungerer som en kæmpe kompostbunke – mængden af kulstof svarer til den samlede mængde CO2 i atmosfæren - mere kvælstof giver en hurtigere omsætning. Det kan have store konsekvenser for den globale kulstofomsætning og dermed for det fremtidige klima. Når nedbrydningen af opløst organisk stof er følsom for mængden af kvælstof, vil oceanernes evne til at binde overskydende CO2 også påvirkes af ændringer i klima, havstrømme eller den mængde kvælstof, vi tilfører havet”.

Projektet havde, da ekspeditionen var nået halvvejs, indsamlet ca. 20% flere prøver, end forventet.

Tropiske furealger
Projektet Tropiske furealger deltog på togtben 7 fra Cape Town til Perth. Projektet har foretaget den første indsamling af furealger midt ude i og gennem det Indiske Ocean. Ialt 17 vandprøver fra de udvalgte stationer dannede grundlaget for studier af artsdiversiteten af fritlevende furealger, og det fremtidige arbejde omfatter bl.a. afslutning af bestemmelsen af de observerede furealgearter samt bestemmelse af DNA-sekvenser fra de isolerede arter.

Resultater fra disse vil danne grundlaget for slægtskabsanalyser, som bl.a. har til formål at vurdere, om den eksisterende systematik af furealger baseret på traditionelle metoder stemmer overens med resultater fra moderne DNA-metoder, eller om der er basis for nytænkning.

Projektets leder, lektor, PhD Niels Daugbjerg fra Københavns Universitet, konkluderer, at ”projektet indtil nu har været en stor succes, og at der kommer mange spændende resultater ud af vores arbejde”.