Rapport fra Det indiske Ocean

VÆDDEREN befinder sig lige nu midt ude i Det indiske Ocean i et stort strømsystem, hvor det varme vand nordfra møder det kolde fra syd. Det påvirker temperaturerne både på dækket og i vandet - og de prøver, som forkserne henter op det ene øjeblik, indeholder dyr fra de polare egne, mens den næste prøve rummer dyr fra de tropiske have.

Dato 27.10.2006

Læs mere om "Vædderen i stærk strøm" på Politikens Galathea 3-hjemmeside - og om en vildfaren havskildpadde, der tilsyneladende havde taget fejl af breddegraderne (samme site - klik her!)

Foto: Ole Schou Hansen
Oktober 2006. Gulnæbbede albatrosser (flyvende) og petreller (svømmende) på Det indiske Ocean.

Ustadigt vejr prægede de første dage efter afsejlingen fra Cape Town, men i løbet af weekenden havde bølgerne lagt sig så meget, at det var muligt at tage prøver, og  de fleste af de søsygeplagede ekspeditionsdeltagere var igen på benene. Lørdag blev etapens første CTD-kast gennemført, og også nettene kom igang, blandt andet multinettet, der - ligesom CTD-vandhenterne - kan åbnes og lukkes, således at man i samme kast kan hente prøver fra forskellige dybder.

Foto: Ole Schou Hansen
Vandhenteren (CTD'en) lades

Bidt af vandlopper
Oparbejdningen af prøverne er en langvarig proces, som holder forskerne rigeligt beskæftiget mellem prøvetagningerne. Skibets hangar er nu fyldt med forskningsudstyr og fungerer som åbent laboratorium. I petriskålene under mikroskoperne er det blandt andet vandlopperne og deres ekskrementer, der er genstand for forskernes interesse. Ekskrementerne indeholder kulstof (CO2), så når de synker ned gennem vandsøjlen, sker der samtidig en transport af kulstof. Mere viden om vandloppe-ekskrementerne kan blandt andet bidrage til en større forståelse af kulstofkredsløbet i havet.

Foto: Ole Schou Hansen
Klar til måling af vanloppe-ekskrementer!

Se også videoklip om vandloppeforskningen - klik her! (Morgenavisen Jyllands-Postens hjemmeside, www.galathea.nu).

At sutte celler…
I petriskålen under et andet mikroskop er det furealgerne, der er i fokus. De er under nøje observation af Niels Daugbjergs forskerteam, som sutter furealgernes celler ud med munden. Forskergruppen er på jagt efter nye arter, som de håber at finde ved at studere arvematerialet i de celler, som de suger ud. Læs mere om projektet her!

Dybhavs-sushi til natmad
Der er også blevet fisket efter lidt større dyr - det foregår som regel sent om aftenen. I ugens løb har man haft et trawl nede på 350-400 meters dybde. Der er bl.a. blevet fanget en såkaldt sølvøkse - den havde blæren ud af munden på grund af den store trykforskel, som opstår, når nettet hurtigt trækkes op af vandet. Der blev i samme træk også fanget en blæksprutte og en masse røde rejer. Togtlederen, Torkel Gissel Nielsen, spiste rejerne rå. Frisk sushi direkte fra dybhavet...

Foto: Ole Schou Hansen
Fangsten dissekeres og artsbestemmes

Sidste nyt...
Skibet befinder sig stadig på de kølige breddegrader men bevæger sig langsomt mod varmere havområder. Den seneste mail fra skibet fredag eftermiddag melder om travlhed i alle laboratorie-containerne, hvor forskerne behandler prøverne efter dagens CTD-kast, som gik til 400 m.