Nedtælling til hjemkomstenVædderen tog lørdag 14. april afsked med Boston - den sidste havn inden forskere, formidlere og besætning igen får dansk grund under fødderne. VÆDDEREN "klapper kaj" ved Langelinie onsdag den 25. april kl. 18.15. Se programmet for hjemkomsten - klik nederst på siden!
Dato 18.4.2007
Miljøminister Connie Hedegaard deltog torsdag i en konference på New England Aquarium i Boston, hvor også professor Minik Rosing fra Geologisk Museum i København og professor Katherine Richardson, der leder Galathea 3's store gennemgående projekt om kulstofkredsløbet, kom med indlæg - læs mere på Jyllands-Postens hjemmeside her!
Tilfreds minister Miljøministeren deltog desuden i drøftelser med forskere på Harvard University og Massachusetts Instutue of Technology - og da Connie Hedegaard sidst på ugen opsummerede sit besøg, fremhævede hun nogle af perspektiverne i den forskning, som i de forløbne otte måneder har fundet sted på Galathea 3 (iflg. Berlingske Tidendes logbog fra den 15. april 2007):
"Galathea 3 vil i de kommende adskillige år kaste nyt lys over noget, som verden i dag ikke ved ret meget om. For eksempel hvordan C02 optages i havet", sagde Connie Hedegaard, og påpegede omkring Galathea 3-ekspeditionens mulige rolle i en fremtidig dansk miljøpolitik, at ekspeditionen selvfølgelig er utrolig interessant for en miljø- og klimaminister, fordi så mange af projekterne ombord på VÆDDEREN har et direkte ophæng til den aktuelle, globale klimadebat. "De har tilsyneladende noget med hjem som er fuldkommen unikt. Noget, hvor man internationalt siger, at det ville være rasende interessant for klima-diskussionen, hvis verden får mere at vide om de her ting", udtalte ministeren.
Nedtælling til hjemkomst VÆDDEREN har begivet sig ud på ekspeditionens 18. og sidste togtben og befinder sig netop nu øst for New Foundland. Forskningen fortsætter naturligvis, og der optages prøver og indsamles data til det sidste. Men nedtællingen til hjemkomsten er begyndt. VÆDDEREN ankommer til Langelinie i København onsdag den 25. april kl. 18.15 - alle er velkomne til at møde op og byde ekspeditionen velkommen hjem. Der vil være underholdning på kajen fra ved 17-tiden, og videnskabsminister Helge Sander vil tale for de hjemvendte galathister.
I dagene efter hjemkomsten venter der de hjemvendte ekspeditionsdeltagere et tæt program. Der er blandt andet modtagelse på Københavns Rådhus den 26. april, en tur i TIVOLI samt åbningen af Zoologisk Museums store særudstilling om de tre Galathea-ekspeditioner - læs mere her. Fredag uddeler HKH Kronprinsen i anledning af Forsknings Døgn en pris - og om aftenen sætter VÆDDEREN kurs mod Odense, hvor den vil ligge til kaj frem til søndag.
Klik ind på programmet her!
|