Links  |  Oversigt  |  Kontakt
Nyheder   Dansk Ekspeditionsfond holder dig opdateret om Galathea 3 - både før, under og efter ekspeditionen.
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyt om Galathea 3 direkte i din inbox.
 
 

Fra Stille- til Atlanterhav

VÆDDEREN passerede i nat lokal tid Panamakanalen og befinder sig nu i det Caribiske Hav. Tre sæt sluser skulle skibet passere på sin sejlads gennem den 81 km lange kanal, der forbinder Stillehavet med Atlanterhavet.

Dato 12.3.2007

Kanalen blev indviet i 1914 og har siden sparet mange søfarende for den lange vej syd om det sydamerikanske kontinent. Læs mere om passagen på Jyllands-Postens hjemmeside her!

Kongelig skiftedag
Umiddelbart før indsejlingen til kanalen blev HKH Kronprinsen, som påmønsterede VÆDDEREN på Galapagos, afløst af sin far, HKH Prinsgemalen. Prinsgemalen er med på ekspeditionen frem til US Virgin Islands - det tidligere Dansk Vestindien.

Før afmønstringen fik de ombordværende journalister lejlighed til at interviewe Kronprinsen, som kender VÆDDEREN fra det uddannelsesforløb, han i sin tid gennemgik i Søværnet. "Det er altid godt at være på Søværnets skibe. VÆDDEREN  har en god ånd, og for mig er det sjovt at være tilbage og se den kobling, der er opstået mellem forskning og videnskab, og så Søværnet og militæret generelt. Jeg fornemmer - efter at have snakket med folk, det faste personale og forskerne - at det har været en enormt god oplevelse for begge parter at se, hvordan de kan fungere sammen", sagde Kronprinsen. Læs interviewet og se billeder på Jyllands-Postens Galathea-site her!

Galapagos d. 5. marts 2007

Foto: Jens Claus Hansen, Dansk Ekspeditiopnsfond
For anker ved Galapagos

Galapagos - et evolutionært udstillingsvindue
Den ecuadorianske øgruppe, som VÆDDEREN forlod for få dage siden, er kendt som et "evolutionært udstillingsvindue". Det var her, den britiske videnskabsmand Charles Darwin gjorde sine epokegørende opdagelser, som han siden beskrev i det berømte værk om "Arternes Oprindelse" fra 1859. Direktør for Botanisk Have i København, professor Ole Hamann, har i mange år forsket i Galapagosøernes botanik - han deltager på Galathea 3 med et projekt om plantepopulationer og plantesamfund på hhv. Galapagosøerne og øen Isla de la Plata, som ligger 37 km fra fastlandet. Læs mere om Galapagos og om Ole Hamanns projekt på Politikens hjemmeside her - og se videoen om verdens ensomste skildpadde, den legendariske Lonesome George, på samme hjemmeside her!

Galapagos d. 7. marts 2007  

Foto: Jens Claus Hansen, Dansk Ekspeditionsfond
Dyrelivet på Galapagos er rigt og varieret...

Lydkunstner ombord
Den sidste af de i alt tre kunstnere, som Dansk Ekspeditionsfond har inviteret med på Galathea 3, påmønstrede på Galapagos og sejler med til Charlotte Amalie på St. Thomas, der anløbes den 15. marts. Lydkunstneren Harald Viuff har optaget munke og tempellyde i Tibet og babyer i tordenvejr på det indre Borneo - i Sydafrika har han rejst rundt og optaget dyrelyde, i Paris har han været huskomponist for et teater, og i Århus har han været med til at skabe en teaterforestilling i bunden af en tom svømmehal. Læs Politikens interview med Harald Viuff her!

Udskriv siden
 
 
Galathea3