65.27 syd - 116.39 vest

af Knut Skjærven, TDC

Som et schweitzerur …
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men når godt hundrede forskere, journalister, fotografer, besætningsmedlemmer og skibsledelsen dagligt kommunikerer hjem til Danmark, så sker det ikke med flaskepost og på papyrusruller.

Vædderen er udstyret med en bredbåndforbindelse, der er større og bedre end dem, man har i mange danske hjem.  Forbindelsen på 512 kbit/s til og 1544 kbit/s fra skibet, håndterer dagligt billeder, tekst, telefoni, og Skype frem og tilbage over satellitter, der hænger små 36.000 kilometer over ækvator. Indholdet skal både op og ned fra satellitterne, inden det lander på TDC’s jordstation i Blåvand. Derfra bliver det bragt videre via en fast forbindelse til ekspeditionens tekniske hovedkvarter på DTU i Lyngby. Det er en transportvej på mere end 72.000 kilometer for de mange bits.

Teknologisk har noget lignende aldrig været prøvet før. Worldwide. Galathea 3-ekspeditionen bryder grænser til søs - og i satellitverdenen.

Tre havområder, fire satellitskift og fem satellitter
For at kunne kommunikere med land under en jordomsejling skal Vædderen i rækkefølge have forbindelse til omverdenen via fem højthængende satellitter. De dækker de tre store havområder: Atlanterhavet, Det indiske Ocean og Stillehavet.   

Den fjerde satellit er taget i brug for at få helt optimale forhold i Stillehavet, hvor Vædderen sejler langs Sydpolens iskant. Og dét er tæt på satellitternes formåen. De dækker ganske enkelt ikke længere mod syd.

Da Vædderen sejler ud og hjem under samme satellit i Atlanterhavet, bliver det til fire satellitskift undervejs.

Vi har så vidt muligt lagt satellitskiftene, når Vædderen er i havn. Det første skift foregik helt problemløst i Cape Town den 15. oktober, da Vædderen sejlede ud af det atlantiske område og ind i det indiske havområde. Begge disse havområder kan "ses" fra satellitjordstationen i Blåvand, så i den periode har TDC selv haft fuld kontrol med tingene.

Men da Jorden er rund, er vi nødt til at benytte os af en jordstation på den amerikanske vestkyst, når ekspeditionen når Stillehavet. Vi kan ganske enkelt ikke "se" dette område fra Danmark. Det ligger på bagsiden af Jorden set fra Blåvand.

Satellitkommunikation kræver nemlig, at der et frit udsyn fra parabolerne på landjorden til satellitterne højt oppe. Derfor bliver det næste - og andet - satellitskift særdeles spændende. Da kobler vi nemlig Blåvand midlertidigt fra og tager satellitsignalet ned på en tilsvarende jordstation i Riverside i Californien. Vi har etableret en fast forbindelse fra Riverside til TDC's POP i New York, hvor vi rammer TDC's eget netværk, og hvorfra vi leverer signalet videre til DTU i Lyngby.

Dette andet satellitskift på ruten skete, mens Vædderen lå i havn i Perth i Australien. Det fysiske skift fra den ene satellit til den anden fandt sted den 22. november kl. 0700 UTC præcis. Den nye position kodes elektronisk, og normalt finder antennen derefter selv den nye satellit.  DC vejledte på en åben linje fra jordstationen i Blåvand både tilVædderen og til Riverside. Næsten uden sved på panden, mens Vædderen lå i havn i Australien. Men selvsagt meget spændende, da vi denne gang var afhængige af en fremmed jordstation. Alt var forberedt meget grundigt.

YES, SUCCES!  Blev der råbt fra Blåvand kl. 8.59 den 22. november. GMT.

Uden land i sigte
Den helt store udfordring kommer dog først ved det kommende satellitskift på det antarktiske togtben. Der er der nemlig ikke land i sigte, og skiftet skal derfor foregå i åben sø.

Det, som må få hårene til at rejse sig på selv den mest garvede søulk, er ikke blot, at der er voldsomt hav på alle sider, men specielt, at den såkaldte elevationsvinkel til begge satellitter er på bare 2 grader (både den, der skiftes fra, og den der skiftes til).  Det betyder, at man fra Vædderen skal have kontakt med en satellit, der kun hænger 2 grader over horisonten. Antennen på skibet skal altså pege stort set vandret hen over vandspejlet. I åben sø. Tænk lidt over det...

Der skal ikke mange bølgebevægelser til, før der slet ikke er nogen satellit at få kontakt til. I den situation er der intet at gøre, for hvis der ikke er frit udsyn til satellitten, er der heller ingen satellitkommunikation. Det er man godt klar over på Vædderen. Vi når ganske enkelt yderkanten af satellitdækningsområdet.

Kryds derfor fingre for godt vejr og stille hav den 20. januar, når Vædderen er på position 65.27 syd - 116.39 vest. Dette er den eneste position, hvor der på en gang er dækning fra begge Stillehavssatellitter.

Marginalerne er meget, meget små.