Stiig Markager

projektleder

Seniorforsker og adjungeret professor , Danmarks Miljøundersøgelser

Fødselsår:

1958

Uddannelse:

Cand.scient. i biologi 1987 fra Københavns Universitet og Lic.scient. (Ph.D.) i akvatisk økologi fra Aarhus Universitet 1992. 

Ansættelser

Seniorforsker og gruppeleder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi hvor jeg arbejder med udvikling af matematiske modeller for havets økosystemer. Fokus er især på effekter af næringsstoffer for miljøet i fjorde og åbne havområder. Tillige er jeg adjungeret professor ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, hvor jeg underviser i planktonøkologi og økologiske modeller.

Tidligere: Forskningslektor ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet og adjunktvikar ved Roskilde Universitetscenter. Gæsteforsker ved New Zealand Institute for Water and Air og Université Laval, Québec, Canada. 

Derfor blev jeg forsker?

Jeg voksede op i Valby, langt fra havet og den nærmeste ’natur’ var Valbyparken – en nyanlagt park lavet oven på en gammel losseplads. At jeg skulle ende med at forske i havets økologi var derfor ikke det mest nærliggende og, som så meget andet, resultatet af en lang kæde af tilfælde hændelser. Det var dog to bestemte personer som satte det i gang. Den ene var Hans Hass. Han var Østriger og i 40erne dykkede han i Rødehavet og skrev nogle fantastiske bøger om sine oplevelser – de fascinerede i hvert fald mig langt mere end de tilsvarende af Jacques Cousteau, som var samtidig. Den anden person var bedstefar til min kammerat Michael som boede nede i stuen. En dag installerede han et 60 liters akvarium hos Michael, og det stod hurtigt klart for mig, at sådan et måtte jeg også have! Det udviklede sig over årene til et drengeværelse fyldt af akvarier, fisk, pumper og bananfluer og diverse larver – så fiskene havde noget at leve af – og senere i gymnasiet til en interesse for biologi og dykning. Den gang var økologi et ret nyt og meget populært emne, så der var faktisk aldrig tvivl om at det var det rigtige at arbejde videre med. Samtidig havde jeg tidligt en drøm om ’at se den store vide verden’, så en karrierer som forsker, med rejser til økosystemer rundt om i verden, var et naturligt valg når muligheden var der. De sidste 20 år har bragt mig til verdens nordligste sø i arktisk Canada, til sydspidsen af Sydamerika, til søer på New Zealand og togter i Atlanten, Andamaner Havet og Grønlandshavet og selvfølgelig et utal af undersøgelser i danske farvande. Galathea 3 er således en drengedrøm som bliver til virkelighed!

Den mest spændende del af arbejdet?

Det er svært at sige hvad der er allermest spændende. Engang i mellem får man en fantastisk fornemmelse i maven når man sidder med tallene, regner og laver figurer. Pludselig dukker der sammenhænge op på skærmen som viser noget helt nyt – en ny sammenhæng som aldrig er vist før – den følelse kan man blive helt ’høj’ af. Andre spændende elementer er når man kan inspirere andre med nye ideer eller når man rejser og ser nye horisonter. 

Privat

Fritiden bruges ofte på at få noget til at gro i haven og om sommeren til at ro rundt langs kysten i min havkajak – der kom havet ind igen. En anden drengedrøm er en dag at ro rundt langs alle Danmarks kyster. Mine børn er Malte på 20 og Tinna på 16 – begge har svoret ikke at blive biologer! 

Speciale

Mit speciale er hvordan havets planter vokser. I havet findes store planter, som ligner dem på land, tang fx, og mikroskopiske små alger, som kun består af en enkelt celle og ikke kan ses med det blotte øje. Fælles for alle planter er at de skal bruge lys for at vokse. I havet forsvinder lyset når man kommer ned gennem vandet, og udforskning af plantevæksten i havet er derfor tæt forbundet til at man forstår lysets svækkelse fra overfladen og ned til der bliver helt mørkt. I de sidste 10 år har en del af min forskning drejet sig om havets indhold af brune humusstoffer, da det er disse stoffer som fjerner det meste af lyset, og derfor bestemmer hvor dybt nede i havet planter kan vokse. Humusstofferne er de samme som kendes fra det spagnum vi bruger i haven. I vand er de bare opløst i vandet og gør det brunt. Det findes i alt naturligt vand i større eller mindre mængde. I en skovsø er der ofte så meget af det, at man med det blotte øje kan se at vandet er farvet brunt. I havet en der meget mindre, og når havet er rigtig blåt, som fx i Middelhavet, skyldes det at der er meget lidt humus i vandet. Sammen med Colin Stedmon har jeg udviklet optiske metoder som kan fortælle os hvor meget og hvilke slags humusstoffer som findes i vandet. Nogle af metoderne er helt nye og Galathea 3 giver os en enestående mulighed til at bruge disse nye teknikker hele jorden rundt. Det store spørgsmål på Galathea er om humusstofferne ude i de åbne oceaner i ens jorden rundt. Er de det, er det en af de største puljer af organisk bundet kulstof som findes på jorden – og derfor nok værd at kigge på, hvis man ønsker at forstå jordens kulstofkredsløb, og dermed den verden som omgiver os og er grundlaget for alt hvad vi foretager os.