Gunni Ærtebjerg

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser

Fødselsår

1944

Uddannelse

Cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet 1976.

Bachelor i dansk fra Københavns Universitet 1969.

Ansættelser

Seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi, hvor jeg gennem 29 år har arbejdet med miljøovervågning af de danske farvande, vurdering af deres tilstand og udvikling, samt rådgivning af centrale og decentrale myndigheder i miljøspørgsmål.

Tidligere: Gæsteforsker ved Institut für Meereskunde an der Universität Kiel.

Hvorfor blev jeg havbiolog?

Jeg er født og opvokset på Ærtebjerggård, der ligger på en pynt ud i den våde del af Lammefjorden. Her har jeg helt fra barnsben pjasket rundt i fjorden efter ål og rejer m.m., samtidigt med at jeg arbejdede som medhjælp på gården, indtil jeg efter gymnasiet flyttede hjemmefra. Flytningen til København blev et vendepunkt. Indtil da havde jeg en spontan samhørighed med naturen og dens kredsløb, hvor man såede om foråret og høstede om efteråret, uden at jeg tænkte nærmere over det. Men i byen mistede jeg denne samhørighed, og det hjalp ikke bare at tage på landet i weekender og ferier.  Når jeg havde mulighed for det, tog jeg i stedet hyre hos min storebror og fiskede i Kattegat for at opleve stor natur, der kunne indgyde respekt. Så da jeg havde taget bifagseksamen i dansk, besluttede jeg at etablere et intellektuelt forhold til natur og miljø til erstatning for det spontane, og startede på biologistudiet – selvfølgelig for at blive havbiolog. I 1977 var jeg så heldig at blive ansat på Miljøstyrelsens nyetablerede Havforureningslaboratorium, som i dag udgør Afdeling for Marin Økologi i Danmarks Miljøundersøgelser. Her startede vi forureningsovervågningen af de åbne indre farvande i slutningen af 70’erne, og jeg var ofte ude at sejle. Vi formidlede viden om havmiljøet især til Miljøstyrelsen, og jeg kom hurtigt med i opbygningen af overvågningen af Østersøen under Østersøkommissionen, HELCOM, alt sammen noget der lige passede mig.

Det mest spændende ved mit arbejde

Det har generelt været spændende at sejle mange togter på alle årstider og i alt slags vejr, og i mange år har jeg været den, der vidste mest om, hvordan tilstanden i farvandene var lige nu. Men det mest spændende har nok været hele processen omkring iltsvind og vandmiljøplaner, hvor jeg var rigeligt i fokus som leder af overvågningen af farvandene og formidler af information til myndigheder og befolkning. Det gav også nogle helt urimeligt hårde personlige knubs, da især én person gik direkte efter manden i stedet for bolden. Det kan tage arbejdsglæden fra enhver, og jeg håber ingen andre vil blive udsat for det. At få lov at deltage på Galathea III ekspeditionen bliver et fantastisk klimaks ved afslutningen af min karriere.

Privat

Jeg er efter 30 år i København flyttet tilbage og bor nu alene ved Lammefjorden. Fritiden bruges fortrinsvis til fuglekiggeri, lange traveture og lange rejser til spændende natur rundt om i verden. Siden drengetiden har jeg drømt om at komme til f.eks. Grønland, Canada, Himalaya, Australien, New Zealand m.v. Disse drømme er ved at være indfriet, oftest på turer sammen med min søn, der nok er lidt arveligt belastet og ikke bare er uddannet som miljøingeniør, men også har giftet sig med en sådan. De har to små, dejlige piger. Der er stadig spændende steder, jeg meget gerne vil opleve, bl.a. Galapagos, Panamakanalen og de Vestindiske Øer, som jeg nu får chance for at se på Galathea III togtet.

Speciale

Mit oprindelige speciale var mikroalgers økologi og fysiologi, dvs. både planktonalger, der lever frit i vandet, og mikroalger, der lever på havbunden. Hvor meget producerer de af organisk stof, og hvad styrer denne produktion hos de forskellige artsgrupper på de forskellige levesteder? Men straks efter min ansættelse på Havforureningslaboratoriet fik jeg overdraget ansvaret for rapporteringen af et meget stort datamateriale på hydrografi, næringssalte, plankton produktion, klorofyl m.m. indsamlet i de indre danske farvande gennem sidste halvdel af 70’erne i det såkaldte Bæltprojekt. Dette førte mit fokus over på at betragte de frie vandmasser som et økosystem med et kompliceret samspil mellem fysik (vandstrømme, salinitet og temperatur), kemi (næringssalt og ilt) og biologi (plante og dyreplankton mængde, artssammensætning, produktion og fordeling). Det første store iltsvind i de indre farvande i efteråret 1981 udvidede fokus til samspillet mellem udledninger af næringsstoffer fra land, især udvaskning af kvælstof fra landbrugsjord, og miljøforholdene i farvandene. Siden da har jeg specielt arbejdet med overvågning af forureningstilstanden i havet, vurdering af status og udvikling og årsagerne til denne udvikling, både i danske farvande, i Østersøen og på europæisk plan. Jeg arbejder altså ikke direkte med de målinger, der indgår i DOM-projektet på Galathea III ekspeditionen, men min indgang er snarere min lange erfaring i arbejde til søs og viden om de frie vandmassers økosystemer, samtidigt med at jeg derved aflaster projektets øvrige medarbejdere.