Nikolaj G. AndersenNikolaj G. Andersen. Specialestuderende, født 1980.
Jeg fik min Bachelor i miljøbiologi fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i 2004. Derefter flyttede jeg til Kiel for at påbegynde en toårig kandidatuddannelse i Biologisk Oceanografi. Denne uddannelse indebar et semester ved Kiel Universitet i Tyskland samt et semester på Syddansk Universitet i Odense. Nu er jeg startet på mit etårige speciale som jeg laver i samarbejde med min vejleder Torkel Gissel Nielsen, fra DMU i Roskilde.
Mine interesser indenfor akvatisk biologi spænder vidt. Men akvakultur og interaktioner på de lavere trofiske niveauer i det marine miljø, har jeg arbejdet mest med. Mit igangværende speciale på Galathea3 omhandler fødegrundlaget for ålelarverne i Sargassohavet. Dvs. hvilken føde er tilgængelig for ålelarverne? Hvor er føden tilgængelig i forhold til fronter og forskellige vandmasser? Beskrivelse af hvad ålelarverne spiser samt målinger for produktionen af denne føde.
Udover at få en generel forståelse af det meget ukendte økosystem i Sargassohavet håber jeg også på at kunne være med til at beskrive de fysiske og biologiske oceanografiske forhold, som måske er grundlaget for at ålen gyder i Sargassohavet.
Nikolaj G. Andersen Tlf.: 25 32 51 57 E-mail: niged04@student.sdu.dk
|