Fiskeri efter gydende ål i Sargassohavet

Selv om Johannes Schmidt i starten af 1900-tallet påviste, at ålen gyder i Sargassohavet, var denne konklusion baseret alene på fangsten af nyklækkede ålelarver. Hverken Schmidt eller andre har nogensinde fanget en voksen ål i Sargassohavet, eller bare så meget som fundet rester af voksne ål. Det er ikke fordi, man ikke har forsøgt. Adskillige ekspeditioner, heriblandt også danske, har forsøgt at fange gydende ål eller søge efter skeletrester eller øresten (et balanceorgan i fiskens hoved) i mudder hentet op fra flere kilometers dybde. Alle anstrengelser har imidlertid været forgæves.

Hvad får os til at tro, at vi skulle have en chance? Sargassohavet er på størrelse med Frankrig og med dybder på mere end 4 kilometer. Det kan vel bedst sammenlignes med at skulle finde en hundredel af en nål i en høstak! Imidlertid har vi nu bedre tekniske hjælpemidler i form af sonarer og ekkolod end nogensinde før.

Nok så vigtigt er det, at nyere forskningsresultater giver os mulighed for at indsnævre vores eftersøgning. De to forskere Jim McCleave fra USA og Martin Castonguay fra Canada - som begge er med i vores projekt - påviste, at man altid finder de nyklækkede ålelarver ved særlige fronter i Sargassohavet. Disse fronter, karakteriseret ved saltholdighed og temperatur, rækker ca. 400 meter ned i havet, og det er også på sådanne dybder, man finder de helt nyklækkede larver. Det må altså være disse fronter, ålene møder på deres vandring, og som udløser selve gydningen. Da fronterne ikke rækker mere end ca. 400 meter ned, må det også anses for mest sandsynligt, at ålene gyder indenfor de øverste 400 meter. Endelig har undersøgelser af nyklækkede larver af den nært beslægtede japanske ål givet overraskende oplysninger om selve gydetidspunktet. Ud fra larvernes vækst kunne man "regne tilbage" og fastslå, hvornår gydningen måtte være foregået. Det viste sig at harmonere fint med, at gydningen var foregået ved nymåne. Måske er det dog mindre underligt, end det umiddelbart lyder. Ålefiskere ved, at ålens adfærd og vandringer i høj grad styres af månefaserne, og adskillige andre dyr i havet, såsom flere koraller, synkroniserer deres gydning efter ny- eller fuldmåne.

Med andre ord er der god grund til at mene, at ålen gyder ved karateristiske fronter, indenfor de øverste 400 meter af vandsøjlen, og at det især er tidspunkterne omkring ny- og fuldmåne, som er interessante, selv om vi selvfølgelig vil fiske intensivt i hele projektperioden.

Vi vil bruge satellitdata og måleudstyret på Vædderen til at zoom'e ind på de interessante områder omkring fronter i Sargassohavet. Til selve fiskeriet efter voksne ål egner Vædderen sig ikke, og vi har derfor lejet en Canadisk trawler til selve dette fiskeri. Ved at bruge kæmpestore trawl, som man normalt anvender i kommercielt fiskeri, vil vi mangedoble chancen for at fange voksne ål i forhold til de tidligere ekspeditioner, som har brugt meget mindre net.

Selv hvis det ikke skulle lykkes at fange en voksen ål - og det er der jo klart en risiko for -, så er Sargassohavet stadig i vid udstrækning uudforsket. Det vil være første gang, man fisker i dette hav med store kommercielle trawl, og der er gode muligheder for, at spændende bifangster kommer med op, såsom fiskearter man aldrig tidligere har fundet og beskrevet.