Ålelarverne i Sargassohavets økosystem

Sargassohavet som opvækstplads

Sargasso havet har fået sit navn fra de store partier af flydende tang (Sargassum, se billede A) der driver i et stort havområde mellem en række store havstrømme, væsentligst Golfstrømmen mod nord og den Nordatlantiske Ækvatorial Strøm i syd. Området er i størrelsesordenen 1000 km gange 3000 km. Generelt er dette havområde oligotroft, det vil sige med meget lidt næring til algevækst, men der er dog muligheder for næringstilførsel fra de dybere vandlag i forbindelse med vindpåvirkning (tropiske storme) eller i forbindelse med hvirveldannelse mellem de forskellige vandmasser. Disse strøm-hvirvler (gyres) er meget store, flere hundrede kilometer i diameter, og de kan bl.a. ses på satellitbilleder ved overgangszonen (den subtropiske front) mellem varme tropiske vandmasser og køligere nordatlantisk vand (se billede B).

Det er ved denne frontzone at man generelt finder de største forekomster af ålelarver, og af andre fiskelarver, og der synes at være en tæt sammenhæng mellem de specielle hydrografiske forhold (front- og hvirvel-dannelse), og ålelarvernes opvækstmuligheder. Vandet er meget klart (uden meget liv) ned til cirka 150 m dybde, men her findes der et springlag hvor der sker en næringstilførsel fra dybere vandlag, og her har tidligere undersøgelser også kunnet vise at ålelarverne er koncentreret om dagen. Om natten går de op i 50-100 meters dybde.

Vores indsamling og forskning i Sargassohavets økosystem vil koncentrere sig om at forstå produktionen i vandsøjlen, hvor meget plankton produceres/forekommer i de lag hvor ålelarverne lever, og hvilke organismer er ålelarverne afhængige af? Samtidig vil vi undersøge om/hvorfor selve den subtropiske front har større produktion og forekomst af åle- og fiske larver. Er det strøm-hvirvlerne der giver næringstilførsel, og hvordan fordeler larverne sig i forhold til hvirvlerne?

Forekomst af fiskelarver

Ved fronter andre steder i troperne, har vi set at mens forekomsten af fiskelarver generelt topper i frontzonen så er de enkelte arter forskudt i forhold til hinanden indenfor frontzonen. I Sargassohavet vil vi undersøge om det også forholder sig sådan med de fiskelarver vi finder i den subtropiske front, især er det spændende om vi kan finde en tydelig adskillelse mellem Amerikanske og den Europæiske ål som vi kan forklare ud fra vores samtidige hydrografiske observationer.

Selv i fronten er den absolutte forekomst af åle-larver ganske sparsom, så vi er nødt til at have nogle vældig store net til at indsamle dem med. Til ekstra-prøver har vi et net der er 2 meter i diameter og 14 meter langt (se billede c), men som standard vil vi bruge et net med 11 kvadratmeter åbning og 20 meters længde. Da man i kystnære farvande ofte bruger net der bare har en ¼ kvadratmeter åbning, er vi her oppe i helt andre størrelsesordner. Som det fremgår af figuren på siden om projektets formål vil vi tage prøver helt fra St.Thomas til Boston, med en særlig intensiv indsamling omkring fronten ved 26-28 nordlig breddegrad

Og hvilke størrelser vil vi så fange dem i? Vores togt vil forgå på tidspunktet for ålens gydning, og vi håber at kunne fange æg og helt små larver (se billede D), men gydningen er foregået over et stykke tid og vi vil nok også fange larver der er gået over i det såkaldte leptocephalus stadie. Dette er et stadie helt specielt for larver af åle-ordenen (der findes cirka 200 arter af fisk der har dette stadie i deres tidlige opvækst), og det ser helt fantastisk ud med det meget lille hoved og den store krop. Kroppen er lang og flad og består af noget gennemsigtigt, geleagtigt væv. Man har forskellige teorier for hvilke fordele larverne har af at udvikle dette stadie, men man har endnu ikke løst denne gåde. Under et tidligere Galathea-togtben, i projektet ”Plankton i troperne” ud for Australiens kyst, forskes også i leptocephalus larvers biologi, og vi håber at vi kan nærme os en forklaring.

Side 5 af 7