Det nordlige Victoria Lands geologiske opbygning

Kambriske fossiler fra Antarktis er kun kendt fra Ellsworth bjergene i Vestantarktis og fra det nordlige Victoria Land i Østantarktis (Cooper et al., 1989). Victory bjergene ligger i det nordlige Victoria Land, som udgør den nordvestlige landside af Ross Havet. Det er derfor den mest oplagte indsamlingslokalitet i forhold til Galathea-3 ekspeditionens planlagte sejlrute (Fig. 2). Geologisk set er området opbygget ved påsvejsning af mindre kontinentaldele (såkaldte terræner) i Sen Prækambrium og Tidlig Palæozoikum som følge af en øbue-subduktionszone. Denne geologiske sammensætning resulterede i kraftig vulkanisme, som yderligere har præget området (Bradshaw et al., 1985). Påsvejsningen ses i dag som NV-SØ gående strukturzoner hele vejen gennem området der deler mindst tre forskellige terræner (Fig. 2): Det sydvestlige Wilson Terræn der er præget af stærkt metamorfoserede sedimenter og intrusiver, Bowers Terrænet der består af metamorfisk upåvirkede vulkanitter og marine sedimenter af kambrisk alder, samt Robertson Bay Terrænet der består af siliciklastiske sedimenter af tidlig palæozoisk alder (Prækambrium til ?Ordovicium) som igen er overlejret af Devone intrusiver.  

Både selve området og Antarktis generelt er kendetegnet af litologier, der gør det svært at bevare fossile faunaer. Dog er der visse steder en række karbonatlinser indlejret i overvejende klastisk materiale. Disse linser har potentiale til at producere mikro- og makrofossiler sammen med palynomorpher, hvilket vil kunne bidrage til korrelation og give yderligere indsigt i det komplekse billede af udviklingen i det tidligt Palæozoiske liv. Det er usikkert, hvorledes karbonatlinserne blev dannet, hvorfor projektet vil indbære en detaljeret undersøgelse af disse. I Skandinavien er dannelsen af lignende kambriske kalksten blevet tolket som et resultat af store marine transgressioner, der bragte flere kosmopolitiske faunaer ind i bassinet (Bruton og Harper, 2000). Disse transgressioner kan repræsentere globale begivenheder.

Interessant i forhold til ovenstående problemformulering er Bowers Terrænet, hvori flest fossiler indtil nu er fundet. Dette terræn, der har en maksimal bredde på 50 kilometer, men en længde på hen ved 400 kilometer, har en mere varieret litologi end de to andre terræner. Stratigrafisk er Bowers Terrænet blevet inddelt i Bowers Supergruppen (Fig. 3) efter Laird et al. (1982). Supergruppen inddeles i tre grupper: Sledgers, Mariner og Leap Year Grupperne.  

Sledgers gruppen er vidt udbredt. Den er underinddelt i Glasgow Formationen, der består af vulkanitter og breccier og Molar Formationen der fortrinsvis består af sand- og muddersten, med enkelte kalkstensindslag. Der findes både mikro- og makrofossiler i denne formation, omend både deres udbredelse og alder er noget usikker. Indtil videre peger fund af trilobitter i kalklinser på en mellem kambrisk alder (Cooper et al. 1983).

Den noget mindre udbredte Mariner Gruppe er til gengæld den mest fossilholdige. Den er kun blottet i tre områder som fra NV til SØ er Mt. Soza, Reilly Ridge og Eureka Spurs. Sidstnævnte lokalitet ligger ved den øvre del af Mariner Gletscheren (Fig. 4).

Dens mest udbredte enhed er Spurs Formationen, der primært består af muddersten med sandindslag og forskellige sedimentologiske strukturer. Trilobitter og brachiopoder findes i de grovere indslag. Konformt ovenpå Spurs Formationen følger Eureka Formationen som er en meget finkornet sandsten med forskellige strukturer. I denne formation findes mange kalklegemer på op til 50 meters længde. Talrige sporfossiler, samt trilobitter, brachiopoder og mollusker er fundet i denne formation.

Ovenpå Mariner Gruppen følger Leap Year Gruppen der primært består af kvartsitter tilhørende Camp Ridge Kvartsitten, men også Carrier Konglomeratet og Handler Ridge Formationen tilhører denne gruppe. Sidstnævnte er fossilførende og indikerer at den øvre del af gruppen i hvert fald er af øvre Kambrisk eller nedre Ordovicisk alder (Wright et al., 1984).

På Figur 4 er indtegnet lokaliteter, hvorfra man til dato har fundet fossiler. Det ses umiddelbart, at der er tale om ganske få. Dette skyldes uden tvivl den meget begrænsede detaljegrad i den hidtidige kortlægning af dette kolossale område, som udover det vanskelige klima også er svært tilgængeligt på grund af de 2–3 kilometer høje bjerge, men det spiller også ind, at Mariner Formationen, den primært fossilførende formation, kun er blottet ganske få steder. Dette bevirker, at logistikken omkring dette projekt er meget vanskelig. Der kræves uden tvivl helikopter for at kunne få adgang til den nærmeste (fra Ross Havet) og mest fossilrige lokalitet, Eureka Spurs, ved toppen af Mariner Gletscheren cirka 120 kilometer inde i land. Herunder følger et par tænkte eksempler på hvordan logistikken kunne forestilles udført.                                                     

Side 3 af 4