Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

De tidligste flercellede organismer fra Antarktis

Professor, PhD David A. T. Harper, Geologisk Museum, Københavns Universitet

For omkring 540 millioner år siden bredte livet sig pludseligt med stor hast overalt i urhavet. De encellede organismers nicher blev suppleret af - og i høj grad overtaget af - flercellede dyr med komplekse opbygninger og organer. Hændelsen kaldes Den Kambriske Eksplosion. Denne udvikling er rigt dokumenteret fra den nordlige halvkugle, men kun meget sparsomt fra den sydlige. Dette er især et problem, da identifikation af fossiler med en begrænset geografisk udbredelse har været en fundamental hjælp til at kunne konstruere kontinenternes vandring gennem geologisk tid. Imidlertid er detaljeret dokumentation især mangelfuld fra en vigtig brik: Antarktis. Da dette ufremkommelige, kolde kontinent tilmed har haft en central placering i forhold til andre kontinenter gennem de sidste 500 millioner år vil et hold forskere fra Københavns Universitet og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) søge at finde ny evidens for det tidligste flercellede liv på Antarktis, for derved med større nøjagtighed kunne placere brikkerne i dette globale puslespil.

Grundet begrænset plads på den amerikanske McMurdo Base her i starten af 2007, har vi ikke fået tilladelse til at anvende basen, som adgangsvej ind i det nordlige Victoria Land. Vi har derfor været nødsaget til at udskyde turen til Antarktis indtil januar 2008.

De nedre palæozoiske bjergarter fra urkontinentet Gondwana fortsætter imidlertid fra Antarktis op langs Andes bjergkæden i det sydamerikanske kontinent. Derfor har vi nu udvalgt lokaliteter i det nordlige Chile, som nærmest er ukendte i palæontologisk sammenhæng, for at give en projektet et bredere biogeografisk fundament.

Disse lokaliteter vil blive besøgt af gruppen i sidste halvdel af marts sammen med kolleger fra University of Concepcion in Chile. Og da det stadig er planen at komme til Antarktis tidligt i 2008 med amerikanske kolleger, vil dette nye og udvidede projekt give et meget bedre billede af evolutionen af tidligt metazoisk (flercellet) liv på den sydlige halvkugle, ligesom det vil komplimentere gruppens arbejde med jævnaldrende bjergarter i Grønland.

Projektet forventes at resultere i en større viden om Antarktis og Syd Amerikas tidlige flercellede organismer, det daværende aflejringsmiljø samt Gondwanakontinentets geologiske historie.

indsatsområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Kort visende kontinenternes placering i Sen Kambrium (500 mill. år siden). Bemærk at en overvejende del af landområderne hænger sammen i superkontinentet Gondwana. Projektets to indsatsområder er markeret med rødt. Endvidere er Danmarks placering på denne tid vist med en rød cirkel. Figuren er modificeret fra Geologisk Museum's udstilling 'Danmark i dybet'.

Udskriv side
  

Antarktis med indsatsområdet markeret

Figur 2: Satelit billede af Antarktis med angivelse af indsatsområdet i det nordlige Victoria Land (rød cirkel).


Syd Amerika

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 3: Kort over Syd Amerika med angivelse af indsatsområdet (rød cirkel) i Sotoca regionen i det nordlige Chile.


 
 
Galathea3