Den europæiske åls (Anguilla anguilla) gydebiologi, rekruttering og genetiske bestandsstruktur i Sargassohavet

Projektkoordinatorer: Michael Møller Hansen Forskningsprofessor, ph.d.,  dr.scient., Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri og Henrik Sparholt dr.scient., International Council for the Exploration of the Sea (ICES) – det Internationale Havforskningsråd

Trods mere end 100 års forskning er store dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium. Samtidig er bestanden af både europæiske og amerikanske ål i katastrofal tilbagegang, og mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt at forstå årsagen til dette. Både den europæiske og den amerikanske ål antages at gyde i Sargassohavet syd for Bermuda, og europæiske ål må således vandre flere tusinde kilometer for at komme til gydeområdet. Imidlertid har man aldrig fundet voksne gydende ål i Sargassohavet – identifikation af gydeområdet er udelukkende baseret på fundet af nyudklækkede larver. Man har heller ikke været i stand til at identificere åle-æg i Sargassohavet. Endvidere har man hidtil troet, ålen bestod af  én stor genetisk homogen bestand, men nye undersøgelser baseret på analyse af DNA kunne tyde på, at der findes flere genetisk forskellige bestande. For at kunne afklare dette spørgsmål er det imidlertid nødvendigt at analysere DNA fra ålelarver indsamlet forskellige steder i gydeområdet. Vores formål er følgende:

1) At indsamle nyklækkede ålelarver fra forskellige steder i Sargassohavet og afklare, hvad det nærmere bestemt er for havstrømme og andre forhold, som gør at ålelarverne findes netop der.

2) At analysere DNA fra de indsamlede ålelarver, så man kan afklare, om der findes en eller flere genetisk forskellige bestande af ål.

3) At indsamle æg, som kunne stamme fra ål. Æggene kan senere artsbestemmes ved hjælp af DNA analyser.

4) At mærke udtrækkende ål på gydevandring med særlige satellitmærker, som registrerer dybde og temperatur. Mærkerne "tidsindstilles" til at frigøres i marts-april 2007, hvorefter mærkerne flyder op til overfladen og sender data til en satellit, hvorfra vi kan hente dem.  Dermed fås oplysningerne om den position, hvorfra mærkerne har sendt signalet, samt om den dybde og temperatur ved hvilken ålene har svømmet.

5) At fiske efter gydende ål ved hjælp af en moderne trawler med et kæmpestort net. Dette skib skal operere samtidig med Vædderen, som ikke er egnet til denne type fiskeri på dybt vand. Der er som sagt aldrig blevet fanget og observeret gydende ål i Sargassohavet. Imidlertid tyder en række data på, at ålen gyder indenfor de øverste 400 meter ved hydrografiske fronter, så vi har et godt udgangspunkt for vores eftersøgning.

Side 1 af 2