Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

Winnie Martinsen

Laboratoriekoordinator,  Danmarks Miljøundersøgelser 

Fødselsår:

1946

Billedet er fra Disko i Grønland:

Jeg fik lige lov til at låne skippers line en enkelt gang.

Uddannelse:

Jeg er uddannet som laborant i 1970

Ansættelser:

Ansat som laboratoriekoordinator i Danmarks Miljøundersøgelser afdeling for Marin Økologi.

Har tidligere været ansat på Kulstof 14 Centralen, Vandkvalitets Instituttet og på Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.

Hvorfor er jeg laborant og arbejder med forskning?

Efter nogle få år som laborant i en industrivirksomhed fik jeg en stilling på Københavns Universitet hvor forskningsopgaver og hjælp med undervisning var mine opgaver. Jeg fandt hurtigt ud af at dette var min rette hylde.

At være med til at udvikle nye metoder, at tage på feltarbejde, at uføre analysearbejde af meget forskellig karakter, at beregne data og at se ”mine” resultater blive til videnskabelige artikler er et spændende arbejdsliv. Når jeg så også kan bruge min lyst til at planlægge, koordinere og organisere alt det praktiske arbejde jeg er med i ja så har jeg det godt.

Jeg har deltaget i feltarbejde bl.a. på Svalbard, i Grønland, Norge, Spanien, Frankrig og Finland og på togter i Grønlandshavet, Andamaner Havet,  Østersøen og i de indre dansk farvande og jeg glæder mig meget til at deltage i Galathea 3 som bliver en stor udfordring og en chance der ikke er mange der får.

Hvad laver jeg i min fritid:

Jeg har været spejder i det mest af mit liv, så det er nok derfra at lysten til at opleve og at løse opgaver kommer. Jeg spiller badminton og syntes det er sjovest når man vinder, men ellers er det kun for motionens skyld. Så bruger jeg også en del tid på et genbrugsmarked hvor vi sælger alt det som andre ikke kan bruge. Jeg har en datter Mette på 35.


Udskriv side
  

Winnie


 
 
Galathea3