Indledning

Havgræsprojektet

Havgræsprojektet tager tråden op fra tidligere Galathea-ekspeditioner ved at fokusere på den biologiske mangfoldighed. I dette tilfælde drejer det sig om havgræsserne, som er vigtige brikker for livet i verdenshavene.

Havgræsserne i sig selv er yderst produktive, og de kan vel nærmest sammenlignes med landjordens savanner. Hvis havgræsserne ikke var der, ville disse områder ligge hen som en gold ørken bestående af bar havbund. I modsætning til savannen, findes der dog kun få store dyr som spiser havgræsserne direkte, nemlig søkøerne og nogle af havskildpadderne. I Caribien findes der både søkøer og havskildpadder, og det bliver spændende at se om vi støder på dem undervejs på ekspeditionen. I virkeligheden er havgræssernes vigtigste biologiske funktion at de skaber et tredimensionel netværk af blade, hvor fiske- og rejeyngel kan skjule sig for rovfiskene. Herved kommer havgræsområder til at spille en kolossal vigtig rolle som opvækstområde for mange af vores kommercielle fiskearter.

I dette projekt vil vi fokusere på havgræssernes samspil med havbunden. Du ved måske allerede, at på landjorden foretrækker visse planter næringsfattige sandjorde, mens andre findes på den fede lerjord – lyngen og grantræerne vokser på heden, mens bøgetræerne og brændenælderne findes på næringsrig morænejord. På samme måde er det med havgræsserne, og vi ved faktisk ikke helt hvorfor.

Dette billede forestiller skildpaddegræs (Thalassia testudinum) som er en af de almindeligste havgræsser i Karibien, hvor havgræsprojektet foregår. Det er skildpaddegræs som vi først og fremmest vil arbejde med i vores projekt.

Søkogræs (Syringodium filiforme) er også hyppig i Karibien. Den forekommer ofte på lidt lavere vand end skildpaddegræs eller bare i blandede samfund sammen med Skildpaddegræs og børstealger. Det er faktisk denne type havgræs som de grønne havskildpadder foretrækker at æde og ikke skildpaddegræsset.

Side 1 af 4