Svovl og salpeter til krudtfremstilling

Centerleder, mag.art. Peter Vemming Hansen, Middelaldercentret

Ingen ved med sikkerhed hvor krudtet blev opfundet, men kineserne kendte til det allerede omkring år 1000, hvor det brugtes i fyrværkeri og primitive ildvåben.       

Krudt består af tre bestanddele – salpeter, svovl og trækul. Trækullet kunne fremskaffes overalt, men de andre ingredienser var vanskeligere at få fat på.

Opfindelsens geografiske placering hænger sikkert sammen med, at salpeteret kun forekommer naturligt i Kina og i Bengalen i Indien, som jo senere bliver verdens salpeterkammer.

Svovlet, den tredje ingrediens, fremkommer i områder med vulkansk aktivitet, og for at forstå hvordan svovlet blev udvundet og bearbejdet, skal man til Island, til de store termiske områder i den nordlige del af landet. Ved lokaliteten Ga’sir har arkæologer fra det lokale Akureyri Museum udgravet de første svovlhandelspladser man kender til. De dateres til 1300-tallet, og det er ikke kun svovlet der er blevet handlet her, det er også blevet bearbejdet i en forædlingsproces, der gjorde det egnet til krudtproduktion!

De mange arkæologiske fund ved Ga’sir løfter langsom sløret for den islandske bondes hverdag og indsats i begyndelsen af 1300-tallet – en indsats, der andre steder i Europa gjorde det muligt at udkæmpe krige med våben af hidtil uset styrkeog ødelæggelseskraft.

Europæerne

Der er ingen tvivl om, at det er europæerne der udvikler de effektive krudtopskrifter som kan bruges i kanoner og håndvåben. Det sker i løbet af 1300-tallet, og med en sådan hastighed at våbenkamrene rundt omkring i Europa allerede omkring 1350 indeholdt rigelige mængder af  krudt og kugler.

Praktiske forsøg

Moderne forskere har altid betragtet de første kanoner som lidet effektive og med ringe træfsikkerhed, kun egnet til at skræmme fjenden med bulder og brag

Imidlertid viser moderne eksperimenter med tidlige middelalderlige kanoner og samtidige krudtopskrifter, foretaget på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster, at disse første kanoner og krudtblandinger var yderst effektive i en krigssituation. I dag ved man, at europæerne næsten med det samme forstod at udnytte krudtet effektivt, og man kan se, at disse tidlige krudtopskrifter er helt på højde med moderne krudtopskrifter.

Grunden til at disse nye krudtvåben ikke med det samme vinder indpas på krigsskuepladserne er altså ikke fordi man ikke forstår at udnytte dette nye våben, men snarere fordi det var vanskeligt at sikre stabile leverancer af råmaterialerne til krudtfremstillingen, nemlig salpeter og svovl.

Projektet går ud på at kortlægge og beskrive de middelalderlige svovl og salpterforekomster og se nærmere på de internationale handelssystemer, som måtte opbygges, for at den europæiske krigsmaskine kunne fungere !