Vores forskning er vigtig – også for dig!

Siden slutningen af det 19. århundrede er den globale gennemsnits-lufttemperatur steget ca. 0,6 °C (med størst stigning indenfor de sidste 50 år (0,4 °C)), og de globale klimamodeller viser, at temperaturen over de næste 75-100 år vil stige endnu kraftigere (IPCC 2001). Derudover peger klimamodellerne på, at nedbørsmængden i Danmark vil stige betydeligt i fremtiden. Den øgede nedbør vil formodentligt medføre øget udvaskning af næringsstoffer fra landjorden til søerne, som herved bliver mere næringsrige.

Det store spørgsmål er: hvilke konsekvenser vil den øgede temperatur og nedbør have for de nuværende biologiske samspil og fødekæde-sammenhænge?

Vil vi eksempelvis fortsat kunne anvende danske søernes overfladevand til drikkevand, som vi gør i dag (f.eks. Haraldsted Sø på Sjælland)?

Vil vi fortsat kunne bade i vores søer om sommeren?

Vil vi fortsat kunne fange attraktive spisefisk som aborre og sandart?

- eller vil klimaændringer medføre hyppigere opblomstringer af eksempelvis giftige alger og måske fører til, at søerne udvikler sig i retning af mere uklare og ildelugtende tilstande med lav brugs- og rekreativ værdi?

Ved at undersøge søer i forskellige klimazoner, kan vi tilvejebringe ny indsigt og viden om, hvordan søers biologiske forhold og samspil påvirkes under forskellige klimaforhold i både nutiden og fortiden (ved palæolimnologiske studier). Denne viden vil være yderst værdifuld i vurderingen af, hvorledes vores egne søer i fremtiden vil udvikle sig under ændrede klimaforhold. Vi forventer yderligere, at vores resultater vil bidrage til udvikling af effektive forvaltnings- og restaureringsmetoder for søer, som undergår klimatiske ændringer.

Vi forventer også, at vores resultater vil tilvejebringe ny indsigt, som vil være særlig værdifuld i forbindelse med opstilling af restaureringstiltag for søer, som allerede på nuværende tilspunkt har undergået markante ændringer. Et eksempel er søerne på Azorerne. På Azorerne er fiskefaunen kunstig, eftersom mennesket siden dets bosættelse af ø-gruppen har udsat samtlige fiskearter. Hensigten med fiskeudsætningerne var oprindeligt at skabe et supplement til den daglige føde for lokalbefolkningen og senere at øge søernes relative og turistmæssige værdi. Talrige studier foretaget i andre egne, viser imidlertid at fisk, som fødekædens top-prædator, spiller en afgørende rolle for søernes biologiske struktur og fødekædesamspil. Med vores omfangsrige undersøgelser af søernes fortid og nutid, forventer vi at belyse, hvorledes de azoriske søers biologiske samfund og struktur har udviklet sig over tid og responderet på menneskelig indgriben såsom fiskeudsætning.

Lagoa Azul og Lagoa Verde (São Miguel, Azorerne). Udsætning af fisk, især karpe, har sammen med en øget næringsstoftilførsel antageligt tilvirket til, at mange af søerne på Azorerne i dag har en ringe tilstand (fotograf: Tue Skov, DMU)

Vores Galathea 3 ekspedition har selvfølgelig også mange og meget spændende internationale perspektiver af især forskningsmæssig interesse. Et eksempel er søernes beliggenhed på øer og herved betydningen for udvikling af biologiske samfund under isolering (fra fastland). Øer er typisk kendetegnet ved at være artsfattige. Det lave antal arter formodes at gøre øerne særligt følsomme overfor klimatiske ændringer, eftersom der er risiko for, at vigtige arter forsvinder uden at blive erstattes af nye, mere tilpassede arter. Sammen med vores hidtidige forskningsaktiviteter, hvoraf mange er foregået på nordatlantiske øer, vil vi med Galathea 3 ekspeditionen kunne give en enestående og en meget omfattende beskrivelse af klimaets betydning og betydningen af afstanden fra fastlandet for søers biologiske samspil og funktion på verdensplan, - en beskrivelse, der tilmed vil være baseret på samme prøvetagnings- og analysemetoder! Derudover baner Galathea 3 ekspeditionen vejen for mange spændende sammenligningsstudier mellem søer beliggende på fastland og på øer og under forskellige klimabetingelser.