Resumé

                      Bogen er nyskabende og kan siges at være af dansk såvel som international interesse. Den er baseret på et forskningsprojekt, der undersøger slavernes sundhed og relaterede helbredelsesformer i det tidligere Dansk Vestindien, de nuværende US Virgin Islands (Danmark solgte de vestindiske øer til USA i 1917). Udgangspunktet for forskningen og bogen er den relativt nye og spændende idé, at slavernes helbredelsesformer, som primært var plantebaserede og af afrikansk oprindelse (man ved, at der er en stor lighed mellem den tropiske vegetation man finder i Afrika og i Vestindien), fortjener at blive studeret uafhængigt af den dominerede og koloniale form for vestlig medicin og dets praktiserende kirurger i byerne og på plantagerne. Vi fremdrager derfor betydningen af slavernes afrikanske kultur i det koloniale møde og i studiet af slavernes sundhed. Vi fokuserer således på den generelt kun lidt belyste direkte forbindelse mellem Afrika og Vestindien. I denne forbindelse kommer slavernes eget perspektiv, en synsvinkel, der i den gængse form for kolonihistorie ignoreres - på samme måde som andre kulturer genelt overses - til at spille en  afgørende rolle.

             I forbindelse med dette narrativ om helbredelse og kolonial medicin svinger projektet mellem 2 grupper af data, som forbinder det med datidens og nutidens afrikanske og karibiske helbredelsesdiskurser, set fra de daværende slavers og nutide afrikaneres og den afro-karibiske befolknings perspektiver. Broen som muliggør at bevæge sig mellem fortid og nutid udgøres dels af forfatterens mange-årige  antropologiske studier af nutidig helbredelse i Afrika med planter og vestlig medicin dels af den viden om brugen af helbredende planter indeholdt i hukommelsen hos efterkommere, såkaldte ‘weed women’, af slaver på de danske øer. ‘Rejsen tilbage’ til datiden tager os både til slaveriet i Vestindien i det 18.-19. århundsrede og dens repressive former og ligeledes til det kontinent, (mange) slaver kom fra, Afrika.  Interviewene med ‘weed women’  i forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen vil danne en hjørnesten.

             Denne vekslen og brug af den historiske og nutidige og antropologiske metode indeholder den nye og stimulerende tilgang til Danmarks koloniale historie i troperne. Betydningen af at værdsætte det anderledes og andre kulturer i mødet mellem Europa (her: Danmark) og ikke-europæiske kulturer kan ikke betones nok. Dette møde og denne forståelse og påskønnelse fortjener at blive gengivet fuldt ud, især når vi betænker vores koloniale fortid. I denne sammenhæng kan det komme som en overraskelse og give et nyt syn på sagen, idet Danmark tidligere (i det 17.-19. århundrede) var den syvende største slavehandelsnation og transporterede cirka 100.000  afrikanere som slaver til dets vestindiske besiddelser (cirka lige så mange døde under selve sejladsen fra Guld Kysten, det nuværende uafhængige Ghana, hvor Danmark også havde forter og besiddelser).

             Denne bog lægger vægt på og søger at stimulere interesen for vores koloniale fortid og betydningen af den ‘afrikanske faktor’, når vi undersøger forholdet om danskerne og deres slaver og slavernes sundhed.  Idet bogen fokuserer på slaverne og deres kulturer er det for at understrege, at det ’afrikanske’, det ‘anderledes’, må have en fuldt ligeværdig plads i vores fremstilling af det ene eller andet aspekt af den koloniale historie, som altid, hvad enten den udspiller sig i det Indiske Ocean (Tranquebar og Nicobarerne), i Vestafrika (Guldkysten) eller Dansk Vestindien - eller i vores tidligere ‘kolde’ kolonier i Grønland og på Færøerne - vil være et møde og en diskurs mellem en vestlig og en ikke-vestlig kultur. Dette fokus er spændende og nyt og vil være af stor interesse for mange, inklusive elever i gymnasiet og  historie- og antropologistuderende samt den  brede befolkning for hvem bogen vil være en vigtig guide til kolonihistorien og det ‘kulturelle møde’. Bogen karakteriseres ved af at koble historie og antropologi på en ny og kritisk måde vedrørende et ofte overset spørgsmål, når man ser på Danmarks kolonihistorie: danskerne og deres slaver på de vestindiske øer. Projektet står også helt centralt og ligger fint i forlængelse af Nationalmuseets nye satsning på forskning i de ‘varme’ kolonier og inkluderer blandt andet ‘Tranquebar Initiativet’ og Bente Wolffs og Inger Schellerups forskningsativiter, som også omtales på Galathea 3s hjemmeside.

Side 2 af 4