Projektbeskrivelse

Detaljeret projektbeskrivelse for ”Havskildpadder i de store havstrømssystemer”

1. Formålet med at deltage i Galathea 3 Ekspeditionen 2006-2007

Ved hjælp af satellittelemetri ønsker vi at undersøge havskildpadders vandringsmønstre i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet. Undersøgelsen vil afdække kritiske habitater omkring fourageringsområder og yngleområder, samt belyse vandringssruter, der benyttes af de forskellige arter og aldersgrupper af havskildpadder. Vi vil specielt fokusere på unge, juvenile havskildpadders vandringsruter, idet denne del af havskildpadders livscyklus er meget lidt kendt. Galathea 3 ekspeditionen vil være en unik mulighed for at indfange havskildpadder i dette for os vanskeligt tilgængelige stadie af deres liv.

Der findes syv arter af havskildpadder. Alle 7 arter er kategoriseret som truet eller stærkt truet på verdensplan. I løbet af de sidste ti år er deres populationsstørrelser faldet voldsomt i antal, primært som følge af menneskelige aktiviteter, der influerer alle dele af deres livscyklus. For at kunne lave bedre forvaltningsstrategier er det nødvendigt at have kendskab til hele deres livscyklus. Forvaltning og restriktioner langs havskildpaddernes æglægningsstrande er allerede vidt udbredt i mange lande, og der er flere steder etableret rehabiliteringscentre for at beskytte æggene og for at hjælpe de nyudklækkede havskildpadder ned til vandet. Havskildpadderne tilbringer imidlertid omkring 95 % af deres liv i havet og heraf udgør oceaniske vandringer over store afstande en stor del af deres livscyklus. Denne del af havskildpaddernes liv er i store træk ukendt for os. Resultaterne fra Galathea 3 ekspeditionen vil kunne bruges i en bedre forvaltningsstrategi til bevarelse af havskildpadderne.

2. Baggrund

Havskildpadder findes vidt udbredt i tropiske og subtropiske områder overalt i verden, men kan også træffes i tempererede, samt i polarområderne for den delvist endoterme læderskildpadde (Dermochelys coriacea). Visse arter, heriblandt den uægte karette havskildpadde (Caretta caretta), suppeskildpadden (Chelonia mydas), karetteskildpadden (Eretmochely imbricata) og bastardhavskildpadden (Lepidochelys kempii) tilbringer de første mange år af deres livscyklus i de store oceaniske havstrømssystemer i blandt andet Atlanterhavet og Stillehavet. Her lever de unge havskildpadder et oceanisk og solitært liv uden tilknytning til artsfæller. Vidnesbyrd fra langturssejlere beretter om havskildpadder hele vejen over Atlanterhavet, hvor de ofte er set i forbindelse med store havstrømme og i tilknytning til tangmåtter. På grund af deres levevis, langt ude på de dybe oceaner, er der kun foretaget få undersøgelser af juvenile havskildpadder.

Havskildpaddernes overlevelsesmuligheder afhænger af, at store marine leveområder bliver beskyttet – med særlig fokus på mulige flaskehalse, f.eks. konvergens- og ”upwellingszoner”. På deres vandringsruter er havskildpadderne specielt sårbare overfor kommercielt havfiskeri med langliner og drivgarn. Denne type fiskeri foregår ofte langs konvergente frontsystemer i havene, hvor de store havstrømme mødes, eller langs ”upwellingszoner” f.eks. langs den Nordatlantiske højderyg. Langs disse fronter og ”upwellingszoner” ophobes typisk alger, vandmænd og zooplankton i store mængder. Andre større havdyr tiltrækkes og der opstår basis for havfiskeri. En ukendt mængde havskildpadder fanges som bifangst, hvoraf de fleste dør eller bliver alvorligt såret. En forvaltningsstrategi kunne gå ud på at indsætte fiskerirestriktioner, hvorfor det er nødvendigt at kende til havskildpaddernes vandringsruter.

3. Redegørelse for projektets relation til den nationale og internationale forskning, der tidligere er udført på området

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har gennem de sidste 15 år satellitmærket en lang række dyr, herunder sæler og hvaler i nordatlanten og danske farvande. I 2004 påbegyndte vi desuden satellitmærkning af havskildpadder (11 mærket indtil videre), hvor udgangspunktet var at udsætte en rehabiliteret uægte karette havskildpadde (Caretta caretta), kaldet Lucky, fra Danmarks Akvarium. Projektet foregik i samarbejde med blandt andet Danmarks Akvarium og TV2 vejret og det har haft stor videnskabelig og formidlingsmæssig succes. Yderligere information om dette projekt kan læses på: http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Følg+dyrenes+vandringer/Havskildpadder/

DMU har i samarbejde med Cubitech udviklet et online system således at interesserede brugere interaktivt via Internettet kan følge dyrenes vandringer døgnet rundt, med resultater der opdateres hver time. Via mediedækningen under Galathea 3’s ekspedition vil satellitmærkning af havskildpadder kunne skabe bro mellem det internationale og det nationale arbejde for bevarelse af truede dyrearter samt give større opmærksomhed for vores arbejde og forskning med danske havpattedyr.

4. Oplysninger om internationalt samarbejde

Gennem ”Projekt Lucky” har vi fået etableret et tæt samarbejde med forskere fra University of The Azores, særligt Marco Santos (Phd. Stud.). Marco skriver Phd. om havskildpadder og har fra 1994 samarbejdet med University of Florida omkring satellitmærkning af juvenile uægte karette havskildpadder ved Azorerne. Resultaterne fra disse undersøgelser viser at de helt unge karette skildpadder opholder sig omkring Azorerne i en lang årrække og at deres bevægelsesmønstre er korreleret med undersøiske bjerge og langs med den nordatlantiske højderyg. Vi vil fortsætte vores samarbejde med University of The Azores og sammenstille resultaterne fra skildpadder indfanget under vandring med resultaterne fra de mere stationære karette skildpadder.

Med henblik på at undersøge havskildpadders orienterings- og navigeringsmekanismer samarbejder vi med Dr. Susanne Aakesson fra Lund Universitet, samt Dr. Paolo Luschi og Dr. F. Papi fra Pisa Universitet. De er nogle af de førende forskere i verden indenfor dette felt af havskildpaddeforskningen. Vi har tidligere været i kontakt med de italienske forskere under Rikke og Jespers specialeforløb.

5. Oplysninger om ansøgerens kvalifikationer og tidligere indsats på området

Ansøgeren (Rune Dietz) og samarbejderne (Rikke Danø og Jesper Møller) har satellitmærket 11 havskildpadder (Caretta caretta) fra Azorerne i efteråret 2004 og sommeren 2005. Af disse fungerer 3 stadig. Deres vandringer kan ses på: http://seaturtles.trackit2test.cubitech.dk/main

Desuden har Rikke Danø og Jesper Møller skrevet speciale om havskildpadders orientering, navigation og migration.

Rune Dietz har mange års erfaring med mærkning af dyr, f.eks. marsvin, narhvaler, hvidhvaler, pukkelhvaler, vågehval samt spættet sæl, gråsæl og hvalrosser.

6. Redegørelse for arbejds- og tidsplan

7. Praktisk udførelse

Havskildpadderne indfanges ved at sejle i adstadigt tempo (6-8 knob) i en eller to mindre motorbåde, med højt placeret platform. Herfra spejdes der ud over vandet, og så snart en havskildpadde ses dirigeres båden langsomt over mod havskildpadden. Med et stort fiskenet indfanges dyrene og placeres forsvarligt på dækket i skygge eller i et bassin med vand. Selvom det ikke er prøvet før, kan moderskibet eventuelt bruges som udkigspost og motorbåden dirigeres over mod havskildpadderne når de ses. Dyrene tages ombord på moderskibet, hvorefter det måles og vejes. Der tages vævsprøver til DNA og identifikationsmærker sættes i forlufferne. Satellitsenderen påmonteres og dyret genudsættes fra moderskibet eller fra motorbåd. Fra moderskibet vil det være en fordel at overfladetemperatur, strømhastighed og klorofyl-indhold måles løbende. Desuden vil undersøgelser af havskildpaddernes fødeemner være værdifulde oplysninger. Disse parametre kan bruges til at undersøge, om de har betydning for havskildpaddernes vandringsruter.

Læs mere og se billeder af skildpaddefangst på: http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Følg+dyrenes+vandringer/Havskildpadder/

8. En plan for offentliggørelse af projektets resultater, herunder populærvidenskabelig formidling

Videnskabelige artikler forventes færdigbearbejdet ca. 3 måneder efter satellitsenderne stopper med at transmittere. Afhængig af programmeringen af senderne vil dette være 1-3 år efter Galathea 3’s hjemkomst. Banebrydende delresultater planlægges dog publiceret tidligere. Havskildpaddernes vandringer vil kunne følges direkte via internettet så snart en mærket skildpadde er udsat. Foreløbige resultater og kommentarer vil derfor løbende blive opdateret på hjemmesiden. Samtidig vil det også være muligt at følge Galathea 3s sejlrute ved at sætte en sender på taget. Undervisningsmateriale/opgaver vil ligeledes kunne laves så snart en skildpadde er udsat med sender på, dvs. undervejs mens Galathea 3 sejler. Mere udvidede opgaver og undervisningsmateriale vil kunne laves når senderne har fungeret i 2-6 måneder. Det vil da være muligt at sammenholde skildpaddernes vandringer med havbundsforhold og fysiske oceanografiske parametre som f. eks. strøm og temperatur.

Satellittelemetri er et perfekt redskab i formidlings øjemed. Så snart en satellitsender er påmonteret dyret, kan man følge dyrets vandringer via en computer. Man kan også få oplysninger om dyrets dykkeadfærd mht. dykkedybde, varigheden af dykkene og den tid dyret bruger på en bestemt dybde. Sammenholdt med f.eks. havdybden i området, andre artsfæller m.m. fås en spændende indsigt i havskildpaddernes liv. I forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen kan vi sammensætte et formidlingsforløb der for eksempel indbefatter kendskab til moderne telemetrimetoder i marinbiologien, generel marinbiologi, oceanografi, fysik, kemi, forvaltning og naturbeskyttelse, samt Dna-analyser og genetik. Vi kan give adgang til helt nye data, der i sig selv giver større motivation og fascination af naturvidenskaben. Undervisningsforløb kan tilpasses alle alderstrin og således benyttes i både folkeskolen, gymnasieskolen og på højere læreanstalter.

I forbindelse med vores nuværende havskildpadde projekt omkring udsætningen af Lucky fra Danmarks Akvarium har vi samarbejdet med TV2 vejret. De vil også være med ombord på Galathea 3 og en samarbejdsaftale er ved at komme i stand angående produktionen af en dokumentarudsendelse om satellitsporing af havskildpadder og om vores arbejde som forskere. Herunder vil den forskning vi udfører i Danmark på sæler og marsvin også blive inddraget. Til Lucky projektet er der blevet udgivet en børnebog og der er blevet lavet opgaver til Danmarks Akvariums skoletjeneste.  En del af vores telemetriarbejde blev i øvrigt eksponeret via særudstillingen ”Et hav af Teknik” på Danmarks Akvarium og kan med fordel også inddrages i formidlingen af havskildpaddeprojeket på Galathea 3.

9. Vurdering af resultaternes forventede betydning for den fremtidige forskning og evt. forskeruddannelse på området.

1) Resultaterne vil bringe værdifuld indsigt i havskildpadders vandringer – Et område af disse dyrs livscyklus, som man ved meget lidt om. (jvf. ovenstående beskrivelser).

2) Europæisk samarbejde omkring havskildpadder.

3) Phd. for Jesper Møller og Rikke Danø.