High life, ananas, måneskin og 4 bastard skildpadder

Rune, Jesper og Rikke i Accra, Ghana 3. – 6. oktober 2006

Så anløb vi havnebyen Tema i Ghana. Der var high life på havnen – ghanesernes helt egen musikstil og for os var det ubetinget gensynsglæde at lægge til netop Ghanas kyst.

Velkomst komité i Tema (R.Danø)	Ghanesisk strand (R.Danø)

Rikke har tidligere boet to år i Ghana og Jesper var der i fire måneder, mens vi indsamlede prøver til vores fælles speciale om havskildpadders migrationer og orienteringsmekanismer. Det er her, hele vores interesse for havskildpadderne oprinder og vi glædede os til igen at komme ud på strandene om natten og kigge efter æglæggende hunner.

Det fugtige klima og varmen havde vi mærket de sidste par dage på Vædderens tur sydover, men at komme i land var noget helt andet - væk var havgusen og i stedet tog den tunge, varme og meget fugtige luft imod os. Mens vi kørte mod Accra kom alverdens dufte ind af de nedrullede bilruder og vi stirrede målløse på alt det, der var bygget til siden vi forlod Ghana for ca. 5 år siden. Nogle steder var helt forandrede. Her var nye boligkvarterer med kæmpe villaer og swimmingpools som vi undrede os over at ghaneserne har råd til at bo i – skellet mellem rig og fattig er kontant voksende. Andre steder lignede fuldstændig sig selv - som f.eks. de små boder med salg af frugt og cigaretter langs vejene og myldret af sælgere rundt omkring lyskrydsene, hvor der tilbydes alt fra fitnessmaskiner til chokolade, lommetørklæder og badebolde. Her er drenge der tilbyder vinduespudsning og kvinder med fade på hovedet fyldt til kanten med hjemmelavede bananchips. Alt sammen sælges ind gennem bilruden, mens man venter på at lyset skifter til grønt og man kan fortsætte ind gennem Accras tætte eftermiddagstrafik.

Lokal mlijø i Accra (R. Danø)	Christiansborg - det gamle danske fort (R.Danø)

Efter indkvartering og velkomst med verdens bedste ananas og friskpresset appelsinjuice hos vores gode venner i Accra, kontaktede vi vores kollegaer fra University of Ghana. De havde planlagt alt for os, så vi allerede samme nat kunne komme ud på Ghanas strande og kigge efter skildpadder. Vi aftalte at mødes på universitetet klokken 22.00. Alt var arrangeret med firehjulstrækkere og lokale guides til at hjælpe os. Den første nat satte vi kursen mod New Ningo, der ligger en times kørsel fra Tema. Med os var også Henrik, fotograf på STV og vores værtinde Boyana.

Vi var meget spændte – det var fuldstændig ligesom i ”de gamle specialedage” når vi indsamlede prøver. Dengang havde vi ikke midler til at mærke skildpadderne med satellitsendere og vi har stået mange gange og vinket til en skildpadde og været nysgerrige efter at vide mere om hvor den mon nu skulle hen. Denne gang havde vi satellitsendere med os og nu var det så bare at håbe på at der kom en skildpadde op på stranden for at lægge sine æg.  

Vi ankom til Ningo omkring midnat. Bilerne blev parkeret udenfor den lille landsby der ligger lige ned til havet.  Lugten var den samme som for 5 år siden. En blanding af havgus, vådt sand, bål og affald. Vi fik rygsækkene med alt udstyret i, på ryggen og startede så vores nattevandring. Det var stjerneklart og palmerne svajede i vinden, luften var lun og det hele burde være meget idyllisk. Men noget var markant anderledes end sidst vi var her. Stranden var fyldt med affald – det var den også sidst, men nu var det virkelig slemt. Plastik, papir, gamle sko og alt muligt andet ragelse fyldte hele stranden. Endnu værre var det at se hvordan kystlinien var ved at blive spoleret med bebyggelse. Halvfærdige huse og strandhoteller skød op overalt, langs strandkanten blev der kystsikret med store klippestykker omviklet med stålnet. Det er ikke nemt at være skildpadde på sådan en strand.

Vi gik det meste af natten i det våde sand, månen der var tæt på fuld, lyste for os, men der var ingen skildpadder…vi var tæt på at give op for denne nat. Men så, endelig og sidst på morgenen fik vores lokale guide øje på en skildpadde på vej op af havet. Det var en oliven bastardskildpadde, som er den mest almindelige skildpadde i Ghana. Vi gik langsomt hen til den og ventede for at se om den ville fortsætte længere op af stranden for at lave sin rede. Men i stedet begyndte den at vende rundt og gå tilbage mod havet. For ikke at miste den, bar vi den helt op af skrænten og lagde den på skjoldet i græsset. Det synes den ikke ret godt om, den baskede heftigt med lufferne så vi blev overdynget med sand. Men vi fik hurtigt taget vores vævsprøve, så den atter kunne vende rigtigt. Men det er et utrolig stærkt dyr og vi måtte være to om at holde den. Vi skyndte os at give den mærker i lufferne og sætte satellitsenderen fast på skjoldet, så den atter kunne vende tilbage til havet. Æggene fik den ikke lagt i denne omgang, men det gør den så nok den næste nat.

Et lille stykke væv udtages til senere DNA analyse (M. Schelde)	Skilpdadde med satellitsender på skjoldet finder tilbage til havet gennem de store mængder affald på stranden (M. Schelde)

Godt trætte gik vi tilbage af stranden mens solen stod op og kørte så tilbage til Accra.

De følgende to nætter var vi igen ude at vandre på strandene om natten. Den anden nat var vi i Ada ved flodudmundingen. Her fik vi bekræftet endnu en trussel mod skildpaddernes overlevelsesmuligheder i Ghana, nemlig slagteri – eller pouching som det kaldes på engelsk. Stranden ved Ada er modsat stranden ved New Ningo meget bred og er ligger ingen landsbyer ned til havet. På den ene side er altså havet og på den anden Volta-floden. Det er en perfekt skildpadde strand! Men vi så desværre alt for mange slæbespor som gik fra havsiden over mod flodsiden. De lokale fortalte os, at i landsbyen Ada spiser man ikke havskildpadder. Men det gør man på den anden side af Voltafloden. De lokale tager derfor skildpadderne når de er oppe for at lægge æg, vender dem om på skjoldet og slæber dem hen til flodbredden. Her bliver de senere solgt til og hentet af dem på den anden side af floden. Vi fulgte de friske spor, men kom for sent – skildpadderne var allerede blevet afhentet.  

Havskildpaddekød skulle efter sigende være rigtig godt, og er man fattig og rigtig sulten tænker man nok ikke så meget over konsekvenserne ved at spise dem. I Ghana er det forbudt at fange, dræbe og spise havskildpadder, men dette forbud bliver ikke overholdt og rigtig mange skildpadder ender hvert år i suppegryderne – nøjagtig hvor mange er der ikke noget overblik over. Men det er heldigvis ikke alle ghanesere der spiser dem. Der er nemlig et gammelt sagn der fortæller at en flok fiskere engang blev fanget i en storm på havet, de blev reddet fordi en havskildpadde fulgte dem tilbage til land. Havskildpadder tilbedes derfor i nogle lokalsamfund som forfædrenes ånder. Hvis man rører ved en havskildpadde skal man derfor straks efter igennem et renselsesritual af den lokale præst og åndemaner samt landsbyens høvding. Dette sagn redder mange havskildpadder hvert år og det er også forklaringen på hvorfor de lokale, som var med os på strandene om natten ikke hjalp til når vi skulle holde på skildpadden.

Den sidste nat stødte Rune til. Han ankom med flyveren fra Danmark ved 18-tiden og fik så lige installeret sig ombord på Vædderen, hvorefter vi mødtes ved bilerne og kørte af sted på skildpadde-tur. Med samme fly var vores gamle kollega Mr. prof. Armah fra Universitetet i Ghana, han tog også med.  Desuden var kunstneren Morten Schelde med for at opleve ”skildpadde-forskningen” - han tog nogle helt anderledes billeder for os med infrarødt lys.

Katja holder bastrad skildpadden stille (M. Schelde)	Data for skildpadderne nedskrives (M. Schelde)

Denne sidste nat tog vi til Old Ningo, der ligger lige ved siden af New Ningo. Vi var efterhånden godt trætte i benene, Vi gik vel en 10-15 kilometer hver nat i vådt sand på en skrånende strand. Men det var jo kun nu vi havde chancen for at se skildpadder, så vi fortsatte. Ved 5.30 tiden var vi heldige og så en skildpadde der var i færd med at lægge æg – vi lod den naturligvis gøre sig færdig og overværede hvordan den dækkede reden grundigt til med sand bagefter. Da den vendte om for at kravle tilbage til havet, snuppede vi den og fik den hurtigt og rutineret igennem hele mærkningsproceduren.

Bastard skildpadde laver sin rede (M. Schelde)	Æglægning (M. Schelde)

Senere på natten kørte vi til New Ningo for også at have patruljeret stranden her – vi var atter heldige og fik mærket en skildpadde mere her. Vi fortsatte vandringen et par timer mere, solen stod op og vi begyndte at vende tankerne mod den snarlige afgang med Vædderen videre til Cape Town. Men da vi så kom tilbage til landsbyen var der stor tumult og en rigtig trykket stemning. Vores venner havde nemlig ikke villet vække landsbyen midt om natten, for at fortælle at vi gik på stranden og det blev landsbyens høvding meget fortørnet over. Vi skulle derfor til audiens og forklare meget og længe om hele projektet. Armah havde nogle brochurer om havskildpadder med som han delte ud og til sidst fik vi heldigvis lov til at køre hjemad.

Vi havde nogle rigtig gode nætter på strandene i Ghana og ville gerne være blevet lidt længere, men det er jo heller ikke hver dag man får chancen for at sejle over ækvator og kigge efter skildpadder langs Afrikas vestkyst, så derfor hoppede vi på Vædderen og sejlede med videre. Vi fik mærket 4 bastardskildpadder i Ghana og med den vi fangede på åbent hav ud for Ghanas kyst, har vi i alt 5 af denne art i samme område – og der er rigtig godt. Hvor de er henne lige nu kan ses på dette link:

Nu planlægger vi så at komme tilbage til Ghana og mærke flere skildpadder. Der er rigtig meget der kan gøres bedre for at bevare havskildpadderne her – i samarbejde med universitet i Ghana skal der laves bedre oplysninger til lokalsamfundet, så der ikke er nær så mange skildpadder der ender på middagsbordet og der skal tænkes over bedre foranstaltninger til sikring af deres skildpaddernes æglægningsstrande, så de også om 20 år kommer tilbage og lægger æg i Ghana.