Mikrobielle processer i havbunden.En del af havets algeproduktion og zooplanktonproduktion (herefter omtalt mere generelt som organisk materiale) havner på havbunden, hvor det giver næring til bundlevende dyr og bakterier.((Jo større vanddybde – jo mindre organisk materiale vil nå ned til havbunden)) Større dyr, som for eksempel børsteorme, transporter ved deres graveaktivitet en del af det bundfældende organiske materiale ned i havbunden. Samtidig tildækker det ny-nedfaldene organiske materiale det allerede bundfældende materiale. Ved begge processer fjernes det organiske materiale fra de iltholdige områder/zone ved havbundens overflade. Derved går nedbrydningen af det organiske materiale dog ikke i stå. Bundlevende encellede dyr og bakterier, som kan leve uden at bruge ilt i deres stofskifte, fortsætter nedbrydningen. Nedbrydningsveje for det organiske materiale i den iltfrie del af havbunden er ganske kompleks og involverer en lang række forskellige mikroorganismer. Typisk startes nedbrydningen af bakterier, som producerer enzymer, der kan spalte komplekse organiske polymermolekyler, såsom proteiner og polysakkarider (cellulose, stivelse, kitin). De deraf resulterende lavmolekylære nedbrydningsprodukter, kan udnyttes af en lang række bakterier, som kan leve ved forgæring alene eller kan anvende andre åndningsmidler end ilt. Størsteparten af det organiske materiale bliver brugt (nedbrydes) af de sulfatåndende bakterier, som udskiller store mængde af det meget giftige stof sulfid (svovlbrinte). Dog ikke alt organisk stof nedbrydes. Cirka 0.1 % begraves og deponeres i havbunden over geologisk tid. Det skal vi være glæd for, da denne ”begravelse/deponering” sikre os ilt i atmosfæren, som vi og en meget stor del af de levende organismer er afhængige af.
Forskere: Bente Aa. Lomstein, Kjeld Ingvorsen, Kai Finster (Aarhus Universitet)
|
|
|
