Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

Fluorescerende proteiner; oceanernes gave til forskning og bioteknologi

 Professor, dr.hc., cand.polyt. Peter Roepstorff, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet

Bioluminescerende og fluorescerende proteiner, specielt green fluorescent protein (GFP) er i de senere år blevet helt væsentlige redskaber i forbindelse med molekylærbiologisk og biomedicinsk forskning. GFP blev isoleret fra en vandmand, Aequora victoria, som er hyppigt forekommende i staten Washington (USA).  Siden er fluorescerende proteiner påvist også at findes i f.eks. koraler, søanemoner og andre marine organismer.

Siden GFP første gang blev udtryk i dyreceller i 1994 er proteinet blevet anvendt indefor så diverse områder som f.eks. cellebiologi, lægemiddeludvikling, plantefysiology, miljøundersøgelser, patientdiagnostik, og produktion af industrielle proteiner.

Et antal GFP varianter med forbedrede spektrale egenskaber er blevet frembragt ved genetiske modifikation af det naturligt forekommende GFP. Disse har haft et stort kommercielt potentiale og marked.

Da den praktiske anvendelse af disse proteiner ofte forudsætter, at de kan indgå i fusion med relevante proteiner, som ønskes studeret, uden at påvirke disse proteiners funktioner, vil den fremtidige øgede videnskabelige og industrielle anvendelse af fluorescerende proteiner nødvendiggøre at udvalget af fluorescerende proteiner udvides. Havet er en næsten uendelig kilde til sådanne proteiner og formålet med dette projekt i forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen er at finde isolere og karakterisere sådanne nye proteiner fra marine organismer.

Projektet etablere et direkte link mellem akademisk forskning og industriel anvendelse.

Udskriv side
  
 
 
Galathea3