Investigations of antifreeze protein systems in Antarctic fish with special attention to the Antarctic Silver Fish Pleurogramma antarcticum

Associate Professor, lic.scient., PhD Hans Ramløv Mortensen, Department of Life Sciences and Chemistry, Roskilde Universitetscenter

Fisk, der lever i polare og temperere have udsættes om vinteren eller hele året for iskrystaller i vand, hvis temperatur er på frysepunktet (-1,9ºC). Disse fisk har ofte iskrystaller i blodet, da de er nødt til at drikke havvand, hvorved de indtager små iskrystaller eller ved at de små iskrystaller passerer gællernes tynde overflade. Fiskenes blod har et frysepunkt på ca. -1ºC og fiskene er derfor underafkølede med ca. 0,9ºC, når vandets temperatur er -1,9ºC. Uden forsvar mod frysning vil fiskens kropsvæsker fryse til is så snart de kommer i kontakt med en iskrystal. Den vigtigste del af forsvaret er de såkaldte antifryseproteiner. Dette er en gruppe proteiner, der ”genkender” isoverfladen, ”binder” sig til denne og hæmmer isvæksten.

Evolutionært er antifryseproteinerne meget spændende: antifryseproteinerne fra familien Nototheniidae (Antarktis), er de samme, som man finder hos torskefisk (Nordlige halvkugle). Det er vist, at antifryseproteinerne hos de to familier er udviklet parallelt ved konvergent evolution. Der er stadig mange uløste problemer omkring antifryseproteinernes, virkningsmekanisme, forekomst og evolution.