Links  |  Oversigt  |  Kontakt
Nyheder   Dansk Ekspeditionsfond holder dig opdateret om Galathea 3 - både før, under og efter ekspeditionen.
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyt om Galathea 3 direkte i din inbox.
 
 

På jagt i den tropiske sandkasse

Siden den sidste sluseport i Panama-kanalen lukkede sig bag Vædderen den 12. marts om natten, har skibet udforsket de varmere vande i det caraibiske hav. Med ombord er senest kommet forskere fra bl.a. projekterne ”Tropiske havgræsser”, ”Flourescerende proteiner” og det geologiske projekt ”West Indies Marine Geoscience Investigations”.

Dato 26.3.2007

Forskningen på Vædderen kører i højeste gear og stemningen blandt forskere, journalister og besætning på skibet er rigtig god.

De graver i oceanets arkiver

Geologerne fra ”West Indies Marine Geoscience Investigations” har på togtben 16 fra St. Thomas til St. Croix ihærdigt gravet i den caraibiske sandkasse på bunden af havet. I sidste uge fik holdet med Antoon Kuijpers i spidsen endelig heldet med sig, da de ved hjælp af besætningen ombord på Vædderen kunne fremvise sedimentkerner hentet fra 4000 meters dybde, der vidner om den geologiske aktivitet de seneste 10.000 år. Se Jyllandspostens artikel her.

Formålet med indsamling af sedimenterne er at studere historiske jordskælv, vulkaner og orkaner. Det er dog ikke kun fortiden der har interesse for geologerne, men også hvordan man kan blive bedre til at forudsige fremtidig seismisk aktivitet og klimaforandringer. Læs interview med projektdeltager Jørgen O. Leth på Politikens hjemmeside her

Græsset på havets bund

Det biologiske projekt ”Tropiske havgræsser” der har været med ombord på Vædderen siden besøget på St. Thomas d. 18. marts, har foretaget undersøgelser af vækstbetingelserne for havgræsset i de Caraibiske farvande.

microelectrodes 1

Foto: Malene Hedegård Petersen
Ole Pedersen monterer mikroelektroder i havbunden. Elektroderne kan måle ilt og sulfid i græssets rødder
.

Formålet med projektet er at belyse havgræssets betydning for det mangfoldige liv i verdenshavene. I Caribien tjener græsset som føde for de store havdyr, skildpadder og søkøer, samtidig med at det er tilflugtsted for den mindre fiskeyngel og rejedyr.

Desuden vil forskerne sammenligne de frodige havgræsenge i Caribien med ålegræsset i danske farvande, der i en lang årække har lidt under for høje næringsvilkår pga. . Læs mere på Jyllandspostens hjemmeside her.

webcam 26-03-2007 20:55

Foto: Webcam 26-03-2007
Frederiksted set fra Vædderens forstævn ved ankomsten

De vestindiske øer i fortid og nutid - Galathea på land
I skrivende stund er Vædderen ankommet til Frederiksted på øen St. Croix og her venter et par dage med fast grund under fødderne for ekspeditionsdeltagerne. Her har de landbaserede Galathea 3 forskningsprojekter "St. Croix i fortid og nutid", "Healers, Slaves and Surgeons" og "Voices from beyond the grave" brugt tid på at forberede mødet med skibet.

Projektet "Voices from beyond the grave" der ledes af antropologen Pia Bennike, undersøger knoglerester af slaverne som er begravet på øen. De sidste tilladelser mangler stadig før projektet kan gennemføres. Læs nyt om projektet på Politikens hjemmeside her

 

Følg med i forskningen på www.galathea3.dk
Husk at du kan læse om de forskellige forskningsprojekter på hjemmesiden www.galathea3.dk. Under menuen forskning kan man finde samtlige projekter, samt klikke ind og læse forskernes egne beretninger og beskrivelse af projektet.

Seneste nyt om projekterne ombord kan også følges ved at klikke på den række af de "Links til nyheder om Galathea 3" som er at finde via portalen www.galathea3.dk

Udskriv siden
 
 
Galathea3