Fjernelse af kvælstof i havetVi vil undersøge, hvordan kvælstof fjernes fra havmiljøet ud for Chile og Perus kyster. Her finder vi en af verdens største områder med lave koncentrationer af ilt i vandet - en iltminimumszone. Et lignende område findes i det Arabiske Hav og tilsammen udgør disse områder blot 2% af verdenshavenes areal, men vurderes at være ansvarlig for op til halvdelen af havenes samlede kvælstoffjernelse.
Baggrunden, for at omstæningen af kvælstof er interessant, er at havets produktion bestemmes af, hvor meget kvælstof, der er til stede. Her i projektet har vi valgt at fokusere på de mekanismer, der fjerner kvælstof fra havet. I 1882 blev der opdaget en proces, der kunne fjerne kvælstof, nemlig den såkaldte denitrifikation, hvor bakterier ånder med nitrat og gør kvælstoffet utilgængeligt for planter. I 2002 opdagede vi så en anden proces, der fjerner kvælstof fra havmiljøet, nemlig anammox. Den var kendt fra renseanlæg nogle få år tidligere, og udføres af bakterier, der lader nitrit og ammonium reagere, hvorved kvælstoffet fjernes, og bakterierne får energi.
Vi opdagede oprindeligt anammox i havbunden i Skagerrak, og ved nu at den er vidt udbredt i havbunden. Det har vist sig at anammox' betydning for kvælstoffjernelsen stiger med stigende vanddybde ud til 700 m, hvor den kan udgøre 2/3 af den samlede kvælstoffjernelse. Der eksisterer endnu ikke målinger fra større dybder, men med Galathea-ekspeditionen forventer vi at strække målingerne ud til ca. 5 km's dybde. Vi har også fundet at anammox har en stor betydning i iltfrie vandmasser bl.a. i den sydligste del af iltminimumszonen ud for Chiles kyst. Vi vil på Galathea-ekspeditionen fortsætte vores målinger op gennem denne zone for få et bedre billede af processens betydning. Vi vil desuden udføre eksperimenter for at bestemme hvordan størrelsen af kvælstoffjernelsen reguleres.
Forskere: Tage Dalsgaard (DMU), Bo Thamdrup (Syddansk Universitet)
|
|
|
