Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

Cool-water carbonate mounds at the shelf break of the Great Australian Bight

Lektor, PhD Mads Huuse, Department of Geology and Petroleum Geology, University of Aberdeen

Indenfor det sidste tiår er der opdaget adskillige eksempler på karbonatbanker/rev på dybt vand på høje breddegrader, hvor vandtemperaturen typisk ligger under 10°. Disse rev indeholder vigtig information om de revbyggende organismer og deres økosystemer, samt om de havbundsstrømme og klimaforhold, der har hersket under revdannelsen. Kalkaflejringer ud for Sydaustralien fortæller en masse om havstrømmene og de vekslende klimaforhold i området gennem de sidste to millioner år, hvor istider og mellemistider vekslede hyppigt. Kalkaflejringerne blev undersøgt under ODP (Ocean Drilling Programme) togt 182. Undersøgelsen viste, at en betydelig del af kalkaflejringerne danner banker. Og man anså det for mest sandsynligt at bankerne var dannet af revbyggende bryozoer i løbet af istiderne, hvor lavt havniveau og opvældende havbundsstrømme begunstigede bryozovæksten. Der er dog stadig megen tvivl om gyldigheden af denne model.

Det her foreslåede projekt sigter mod at undersøge en alternativ hypotese, hvor bankernes dannelse ses som aflejringsformer, der er knyttet til den kraftige (>1m/s) Leeuwin Strøm, som flyder langs med Vest- og Sydaustraliens kyster. Forståelsen af bankernes dannelse er vigtig for at forstå strømforholdene og deres variationer gennem de sidste par millioner år, hvor is- og mellemistider vekslede hyppigt. Desuden er bankerne vigtige for forståelsen af analoge banker, som fornyligt er opdaget i de danske skrivekridt- og Danienkalk-aflejringer. De forekommer på land, langs randen af Nordsøbassinet, og indeholder hovedparten af de danske oilereservoirer i Nordsøen.

Undersøgelserne vil omfatte seismiske målinger, kernetagning, strømmålinger, vandprøver, samt videooptagelser af havbundsforholdene.

Udskriv side
  
 
 
Galathea3