Rapport fra Chennai, uge 39

Dato 25.9.2006

Rejsen til Indien begynder tidligt. Kl. 03.10 mandag morgen holder taxien uden for min hoveddør, og efter sammenlagt 10 timers flyvning står jeg i mit værelse i Chennai (Madras) kl. 1.30 om natten lokal tid. Jeg er blevet indlogeret på Indian Institute of Technology’s Campus i Chennai’s sydlige udkant. Indian Institute of Technology (normalt bare IIT) er et af Indiens elite-universiteter, som først og fremmest uddanner ingeniører og naturvidenskabsfolk; men institutionen har også et ’Department for Humanities and Social Science’. Der er her min samarbejdspartner, V. R. Muraleedharan (normalt bare Muralee), er professor og institutleder. IIT ligger midt i et stort skovområde med fritgående hjorte og aber. Mit værelse er meget komfortabelt med air condition, utallige indiske kanaler samt CNN på TV og – ikke mindst – direkte internetadgang! Chennai er en pulserende og kaotisk millionby, der som alle andre store byer i Indien har en fuldstændig kaotisk trafik. Men alt dette er langt væk på mit værelse.

Tirsdag kommer Muralee, og vi får diskuteret, hvordan jeg får mest ud af mine små fire uger i Indien. Eftermiddagen går med telefonopringninger og inden dagen er omme har jeg en aftale med direktøren for ’Tuberculosis Research Centre’, hvor der i 50’erne blev gennemført nogle helt afgørende forsøg inden for tuberkulosebekæmpelsen. De viste, at det var muligt at behandle beboerne i de indiske byers slumkvarterer med antibiotiske midler uden at indlægge dem på et hospital – en helt afgørende forudsætning for at kemoterapi mod tuberkulose kunne få nogen effekt i den tredje verden. Centret er relevant for mig af endnu en grund: det var også her, at man fra 1968 og ti år frem testede den BCG-vaccine, som skandinaviske læger havde introduceret i Indien i 1948, og fandt ud af, at der ikke kunne vises nogen effekt af vaccinen!

Jeg møder derfor op på centret onsdag formiddag, hvor jeg også ser, hvordan tuberkulosepatienterne kommer til behandling på den tilhørende klinik. Direktøren, Dr. Narayanan er meget venlig og stiller med ikke mindre end seks forskere – tre fra kemoterapiafdelingen og tre fra den afdeling, der stod for den store BCG-test. Han indleder med at fortælle, hvor glad han er for, at en dansk historiker vil skrive tuberkulosebekæmpelsens historie i Indien. Han blev nemlig selv interesseret i tuberkulosebekæmpelse af en DANIDA-rådgiver. Han var dog næppe dansker, for han hed Bob Peters! Det bliver til en times diskussion med de seks forskere, hvor jeg bliver en del klogere.

Resten af dagen bruger jeg på, at komme ind på ’Tamil Nadu State Archive’. Jeg har arbejdet på arkivet to gange før, og kender efterhånden den omstændelige adgangsprocedure. Heldigvis er min forskningstilladelse i orden, så tingene går let.

Torsdag bruger jeg, dels på ’Tuberculosis Research Centre’s bibliotek og på at ordne de sidste formaliteter i forhold til arkivet.

Fredag starter jeg med at opsøge ’The Hindu’; en af Indiens største og bedste aviser. Jeg vil gerne se aviser fra 1949 og 1955 for at se, hvad de skrev om den modstand mod BCG-vaccinen, som især var fremtrædende her i Chennai. Nu løber jeg imidlertid ind i problemer, for det lader til at arkivet er midlertidigt nedpakket og derfor utilgængeligt. Den ansvarlige for avisens arkiv Rachendra Babu er flink nok, jeg er vist bare kommet på et uheldigt tidspunkt. Heldigvis er der stadig arkivet, hvor den ansvarlige på læsesalen er yderst hjælpsom med at skaffe mig de bedst mulige arbejdsbetingelser. Midt på eftermiddagen bliver jeg dog afbrudt. Det er nemlig ’helligdag’ i dag. Nu skal der gøres ’puja’ for gudinden Saraswati, som meget passende er gudinde for ’fine arts’ (det inkluderer vel også historie). Jeg når også at drikke kaffe med Kanakalatha Mukund, en nu pensioneret historiker med alle mulige gode forbindelser i Chennai. Hun giver mig kontakt-oplysningerne på et tamilsk ugemagasin, hvor hun ved, at der også var diskussion af BCG vaccinen i 50erne. Jeg håber at kunne ansætte en indisk assistent, der kan oversætte artiklerne for mig.

Lørdag vil jeg prøve det teosofiske selskabs bibliotek, som ligger tæt ved IIT. På den måde kan jeg undgå den opslidende tur ind til arkivet, som ligger midt i Madras. Jeg vil gerne finde et månedligt magasin, People’s Health, som var organ for modstanden mod BCG-vaccinen i 1949 under den skandinavisk ledede vaccinationskampagne. Jeg har ledt efter dette magasin, som blev redigeret af en Sri Raman (se siden om ’Modstand mod TB-Vaccination i Indien’), i arkiver og på biblioteker i Danmark, England, samt i WHOs hovedkvarter i Geneve. Men nu er jeg heldig. Her har jeg hele samlingen. Som historiker føler man i sådanne øjeblikke, at man har fundet guld! Det er ikke nogen dårlig måde at slutte den første uge på.