Links  |  Oversigt  |  Kontakt
 
 

24. September kl. 23:05 - Den sidste stemme fra Azorerne

Dato 24.9.2006

SusKlaus

I dag skriver Susanne Amsinck (DMU) og Klaus Brodersen (KU)

Dette er vores sidste dagbogsberetning fra vores Galathea 3 ekspedition fra Sao Miguel, Azorerne.

Vores ekspedition har været absolut fantastisk – no doubt!.  Den har været forskningsmæssig udbytterig og særdeles udfordrende. Det har været hektisk, intensivt og hårdt. Vi har knoklet fra tidlig morgen til langt over midnat stort set alle dage. I løbet af vores 14 dages ophold på Sao Miquel nåede vi i alt at udforske 9 kratersøer i detaljer. Vi har indsamlet mikroorganismer, plante- og dyreplankton, bunddyr, vandplanter og fisk i hundredvis. Dertil kommer de mange sedimentkerner (ca. 171 stk), som vi har opskåret med henblik på at kortlægge søernes forhistoriske udvikling.

pic 1

Vores indsamling af prøver fra kratersøerne fordrede alsidige arbejdsforhold både på vand og land, hvor de mange prøver blev processeret ved søbredden og i universitets laboratorium i Sao Miguel (nederst th). Fotograf: Klaus Brodersen.

Sammenfaldende med vores omfangsrige sø-undersøgelser har vi haft besøg af Videnskabsministeren og hans stab af embedsmænd. Det var en utrolig positiv oplevelse, som vi var både var meget stolte over og glade for!.

pic 2

En begejstret Videnskabsminister glædes over kratersøernes underfundige dyreliv. Fotograf: Peter Bondo Christiensen, EMU.

Vi har også oplevet en massiv pressedækning, hvilket har været udfordrende og lærerigt. Vi har således haft besøg af både journalister og fotografer fra henholdsvis Berlingske Tidende, Politiken, STV, Jyllandsposten og Ingeniøren. Derudover har Anders Lund Madsen og hans datter, Björk, gæstet os.

pic 3

Hektisk presseaktivitet på søbredden af Lagoa Azul. Journalister og fotografer fra Berlingske Tidende, Politiken, STV og Jyllandsposten aflagde os besøg. Fotograf: Tue Skov.

pic 4

Feltgeneralen Frank bliver interviewet af STV og Politiken ved Lars Dahlager. Fotograf: Tue Skov.

pic 5

Anders Lund Madsen og datteren, Björk, fra Vædderen, navngiver vores 2 feltgummibåde ”Geden” og ”Lammet. Fotograf: Klaus Brodersen.

Yderligere har vi haft besøg af undervisningsministeriet formidlingskonsulent, Peter Bondo Christensen og maskotten, tøjdyret ”EMU”. Et besøg, som udover interviews også indebar videooptagelser af vores prøvetagninger både over og under vand.

pic 6

Besøg af undervisningsministeriet formidlingskonsulent, Peter Bondo Christensen og maskotten, tøjdyret ”EMU” ved Lagoa Rasa. Foto: Klaus Brodersen

Samtidigt har vi opstartet et værdifuldt samarbejde til Jose Azevedos og hans unge team af forskere fra Universitet i Sao Miquel, som vi håber på vil fortsatte fremover. Vi har også oplevet lokal interesse for vores projekt, hvor mange har henvendt sig til os, mens vi indsamlede prøver i søerne.

Vi har oplevet en ægte subtropisk orkan og med egne øjne set, hvorledes 5-6 meter høje bølger væltede ind over molen i Ponta Delgarda. Vi har besøgt Vædderen, og hilst på togtleder Søren Haslund Christensen og drukket ”Vædder-øl” sammen med skibets besætning, mens det lå i havn.

Nu glæder vi os vildt til at komme hjem og analysere alle de indsamlede prøver og gå på opdagelse i de mange resultater. Det siger sig selv, at det indsamlede materiale ikke bliver oparbejdet og analyseret i et snuptag, men det store arbejde foran os skræmmer os ikke – tværtimod – vi vender hjem fyldt af inspiration og med god energi i rygsækken.

Her på Azorerne har vi fået indøvet metoder og rutiner. Vi har ”team-worket” og opnået værdifuld erfaring med formidling i såvel presse- som undervisningsregi. Alle særdeles udbytterige erfaringer, som vi ser frem til at gøre brug af på vores næste Galathea destination, Tasmanien – og forhåbentlig også på de Vestindiske øer.

pic 7

Sidste aften med vores lokale samarbejdspartnere taget ved havnen ved Ponta Delgarda. Fra venstre mod højre ses: Frank, Liselotte, Ana, Tue, Sus, Klaus, Karina, Afonso, Anarita. Fotograf: Klaus Brodersen.

Udskriv side
  
 
 
Galathea3