18. September kl. 23:10 - Endelig kom Vædderen – og vi fandt en sø med bunddyr…

Dato 18.9.2006

I dag skriver Klaus Brodersen (KU)

Vi vågnede i morges, da Vædderen ankom til Ponta Delgada. Det var ikke fordi Vædderens tudehorn gjaldede over byen, men fordi vores feltgeneral, Frank, gjalde et eller andet uforståeligt om ventende morgenmad og en meget travl forestående dag. Men det er jo ikke hver dag, at man gider gribe sit kamera for at fotografere et fartøj på vej mod en havn. Det var noget helt særligt at stå på vores lille altan og se Vædderen ankomme til Azorerne. Tænk på al den viden der ville gå tabt, hvis skibet nu ramte forkert og sank..? – og hvornår skulle vi nogensinde igen få chancen for at belære en dansk komiker om, at søuhyrer selvfølgelig skal findes i søer, og ikke i havet?

Fra vores altan kunne beskue Vædderens ankomst til Ponta Delgade. Foto: Klaus Brodersen

Vi har de sidste dage arbejdet på Lagoa Rasa. En særdeles smuk sø, som med upudsede briller sagtens kunne minde om en svensk skovsø. Her er søen dog ikke omkranset af gran, fyr og birk, men af Japanske Cedertræer. Vandet er ej heller rødbrunt, men fremstår klart og blågrønt. Søen har en udbredt undervandsvegetation og er ikke mere end 4 meter dyb. Vores botanisk funderede kollegaer ville nyde at arbejde her.

Vores lokale kollegaer hjælper med prøvetagningen på den smukke Lagoa Rasa. Foto: Klaus Brodersen

”- Endelig, endelig” jubler jeg stille, da det lykkes mig at finde betydelige mængder af bunddyr. Det er primært disse kræ jeg er kommet efter, men de tidligere søer vi har besøgt har haft udbredte iltsvind nær bunden – og så ved vi jo fra vore egne breddegrader, at så er der heller ikke meget der overlever nær bunden.

En tilfreds Klaus Brodersen med en god fangst af bunddyr. Foto: Susanne Amsinck

Der er dog andre forhold end vandkvaliteten som har betydning mængden af de arter og individer vi finder på de isolerede øer. Læs mere om det i ”boksen” nedenfor. Eksempelvis findes der kun 4 arter af guldsmede på Azorerne. Til gengæld er nymferne af tre af arterne meget hyppige i de søer vi har undersøgt indtil nu – og det er lykkedes at få fine billeder af de voksne insekter med hjem i bonus.

Tre af Azorernes fire guldsmedearter fundet ved Lagoa Rase. Fotos: Klaus Brodersen

Peter Bondo Christensen fra EMU har fulgt os hele dagen. Der er blevet filmet og fotograferet både over og under vandet, og der er blevet talt til kameraet fra alle mulige vinkler. Inspirerende og glædeligt, men også svært at sige og gøre nye og umulige ting i første forsøg.

Sus taler til EMU-kameraet. Foto: Klaus Brodersen

Der har vist været en reception på Vædderen i aften? Det nåede vi desværre ikke. Vi tilbragte aftenen på taget af Universitetet, med tømning af dagens garnfangster. I morgen får vi besøg af pressen ved Lagoa Azul. Det bliver spændende…

Liselotte Sander Johanson og Frank Landkildehus tømmer garn i solnedgangslyset på toppen af Universitets tag. Foto: Klaus Brodersen.

Boks

Øbiogeografien spiller en vigtig rolle i vores Galathea 3 projekt. Med biogeografien ønsker vi at analysere og forklare mønstre og fordelinger af planter og dyr, i de områder vi besøger. Vi undersøger biogeografien på både rumlig og tidslig skala, og nogle af de spørgsmål vi stiller er bl.a:

- Hvilke arter finder vi her?

- Er diversiteten høj eller lav i forhold til det forventede (isolationsgraden)?

- Hvordan er arterne tilpasset miljøet i de områder vi studerer?

- Hvordan og hvornår er de indvandret?

- Hvilke miljøfaktorer beskriver og bestemmer arternes fordelingsmønstre?

- Kan vi modellere sammenhængene mellem samfund og miljø?

- Hvad betyder størrelsen (arealet) af søer og øer?

- Hvad betyder afstanden mellem søer, øer og kontinenter?

Det rumlige aspekt studerer vi ved at analysere så mange søer som muligt, mens vi er på Azorerne. Det havde været ideelt, hvis vi kunne arbejde på alle øer i de ø-grupper vi besøger, men desværre blev helikopteren prioriteret væk fra helikopterdækket på Vædderen. Uden helikopteren bliver det logistisk meget dyrt og tidskrævende at flytte alt vores feltudstyr rundt på øerne, så vi fokuserer intensivt på Sao Miguel. Det tidslige aspekt vil vi analysere dels ved hjælp af historiske kilder og optegnelser, men primært ved hjælp af palæolimnologiske metoder, hvilket giver os langt mere pålidelige resultater og en betydelig længere tidshorisont.

Undersøgelserne på Azorerne giver os mulighed for at efterprøve og vurdere gængse ø-biogeografiske teorier på vores studiesøer, og sammenligne resultaterne med det vi har registreret andre steder i verden. Generelt siger vi at:

•  På øer og i isolerede landområder vil artsrigdommen stige med arealet og falde med isolationsgraden.
•  Artsrigdommen på øerne kan modelleres som en dynamisk balance mellem indvandring og uddøen.
•  Artsrigdommen vil generelt stige fra middel og høje breddegrader mod ækvator.
•  Over sigt vil historiske og lokale processer påvirke og ændre den biologiske struktur i området.

Dansemyg og guldsmede er udmærkede organismegruppe til at belyse mange af de stillede spørgsmål. Vist kan de voksne dansemyg flyve – men de skal flyve langt (minimum 1500 km) for at nå Azorerne. Desuden lever de ikke længe, og de kan ikke tage føde til sig undervejs. På Azorerne er spredningen fra én ø til en anden besværlig pga. den barriere havet udgør. Samtidig kan den enkelte sø betragtes som en ø i sig selv – nemlig som ét ferskvandssystem isoleret fra de øvrige ferskvandsystemer – sø Azorerne er et ideelt sted til studier af øbiogeografiske forhold.

Vi forventer at artsrigdommen blandt dansemyggene på Azorerne er lav. Eksempelvis er artsantallet på Island og Madeira hhv. 80 og 61 arter, mod 500 til mere end 1000 arter på fastlandet i Europa.

Figur. Antallet af dansemyggearter på Atlantiske øer og tilstødende kontinenter.