13. September kl: 23:40 - I dag gik det hele i fisk – og det var godt!

Dato 13.9.2006

I dag skriver Lektor Kirsten Christoffersen (ansat ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet)

Se-se, der er masser af fisk lyder det fra Karina, da vi tager det første net op fra den ene Empada sø på en meget regnvåd onsdag morgen. Det er der og de sidder godt og grundigt klemt fast i det gælle-net, som vi satte i søen i går sidst på dagen og som fiskene uforvarende er svømmet ind i, før vi igen efter ca. 18 timer tager nettene op.

Vi bruger både gællenet og ruser (som ses på billedet) til at fange fisk. Gællenettene består af en serie mindre net, hver med fast maskevidde fra 6,25 mm og 7.5 cm, for at kunne fange fiske i alle sørrelsesgrupper. For at være sikre på at vi får nok af de mindste fisk, bruger vi også ruser, som Susanne og Frank er ved at sætte ud i søen. (Fotograf: Klaus Brodersen).

Det er ellers en noget kold og klam morgen, for heroppe i 770 meters højde, hvor de to Empada-søer, som vi arbejder med i disse dage ligger, driver den ene tågesky efter den anden ind over os og det regner. Men det får være, for vi har travlt med komme i gang – og vi er da heldigvis klædt på til modstå alt det ”vandplaskeri” vi går rundt at laver.

Baljerne med net, ruser og alle fiskene kommer ind til bredden hvor vi straks går i gang med at få fiskene ud af nettene – vel at mærke uden at hverken fisk eller net går helt i smadder! Begge dele skulle gerne kunne ”genbruges”.

Helt i tråd med at vi finder så mange fisk, er der næsten ikke noget dyreplankton (altså copepoder og dafnier) i de vandprøver vi har taget. Småfisk har simpelthen ædt rub og stub. Det ses faktisk tydeligt på vandets farve, som især i den ene sø er ret grønt. Det er mikro-algerne, som ellers er føde for copepoder og dafnier.

Susanne, Karina og Teresa piller forsigtigt fisken ud af nettet og holder øje med i hvilken maskestørrelse de var fanget i. Den information sammen med antallet af fisk og deres vægt bruges til at beregne hvor mange fisk der totalt set er i søen. (Fotograf: Klaus Brodersen).

Det viser sig at der er 3 arter af fisk: rudskallen (Rutilus rutilus), en iberisk skalle (Rutilus macrolepidotus) og karudsse (Caracius caracius). Mange af dem er ret små – dvs. mindre end 10 cm og det er typiske for søer, hvor der er få rovfisk. De mange småfisk får lov at leve uden fare for at blive spist, men må så til gengæld leve med at skulle dele deres egen føde med massevis af deres frænder.

De tre fiskearter fra oven og ned: Rudskallen, (Rutilus rutilus), en iberisk skalle (Rutilus macrolepidotus) og karudsse (Caracius caracius). Vi har to af de unge lokale biologistuderende, Ana og Afonso, med i projektet og de hjælper os med at identificere fiskene. (Fotograf: Klaus Brodersen).

De næste mange timer går med en masse analyser på fiskene, for hver fisk skal måles og vejes, der skal tages prøver af skæl (bruges til at bestemme deres alder), prøver af lever og muskler (for at bestemme hvad de har levet af over længere tid) – selv maven bliver skåret ud og lagt i sprit, så vi senere kan se hvad de har spist inden vi gjorde en ende på deres liv.

Der tages en skælprøve. (Fotograf: Klaus Brodersen).