12. September kl. 23:55 - Startskud for sø-udforskningen!Dato 12.9.2006
I dag skriver Forsker Susanne Lildal Amsinck (ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser)
Yes, så er vi i gang! I dag var startskuddet for vores udforskning af de smukke kratersøer på Azorerne!
Vi har taget prøver af mikroorganismer, bunddyr, plante- og dyre-plankton, næringsstoffer. Derudover har vi taget prøver af søbunden (sedimentet) for at vurdere, hvorledes søerne har udviklet sig gennem de sidste mange hundrede år. Vi nåede sågar også at sætte fisknet i to søer. De næste 18 timer vil fiskenettene "stå" i søerne og allerede i morgen formiddag, når vi hiver dem op, vil de give os et detajleret billede af fiskesamfundene i de to søer.
Vi startede dagen kl. 9. SHARP med et kort koordineringmøde med vores samarbejdspartnere fra University of Azores, ledet af Ass. Prof. Jose Azevedo. Herefter drog vi sammen med hans team ud og inspicerede nogle af de søer, som vi vil undersøge de næste 14 dage. Det var samtidigt en rejse gennem det smukke landskab på Sao Miquel. Her er fantastisk frodigt,- og her er imponerende mange køer!!!!! Hortensia blomstre overalt og er med til at give landskabet sig helt eget unikke særpræg.
I billedserien nedenfor ses et lille uddrag af dagens søundersøgelser.
Her er vores team!. Nederst (fra venstre mod højre) ses: Alonso,Rui, Jose, Teresa, Karina, Klaus. Øverste (fra venstre mod højre): Kirsten, Sus, Anna og Frank.
Gummibåd gøres klar til at søsættes i ekspeditionens første sø.
Mens prøver indsamles i søen (baggrund), gøres der klar på land. Her ses Feltgeneralen Frank, som mester prøvetagningen i mindste detalje. Vores felt-ørn er her i fuld gang med at markere ID på diverse beholdere, som skal rumme dagens prøver.
Bunddyrs-eksperten Klaus og Alonso i fuld gang med at sortere bunddyr.
"Dagens første dyr er fundet!" udbryder Klaus begejstret og fortsætter nærmest lykkeligt ”Sikken en smuk guldsmedenymfe!”
Aktiviteter på land. Sedimentkerner opskæres (forgrund) og bunddyr sorteres (baggrund). De sidste forskningstrends diskuteres og prøvetagningsstrategi finjusteres. Det er SKØNT at være i felten!
|